- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
592

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Jørgen, 1585-1661, til Hvedholm, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ombyttede 1616 dette Len med Sæbygaard og atter dette
1617 med Hagenskov, hvilket Len han beholdt til sin
Død.

Dels ved Arv, dels ved Kjøb erhvervede han
efterhaanden ikke mindre end 9 Herregaarde, af hvilke
Engelsholm i Jylland og Knudstrup i Skaane; de øvrige
Gaarde laa paa Fyn, og imellem dem vare Hvedholm og
Brahesborg de vigtigste. Han opførte Hovedgaarden paa
Brahesborg og førte med kongelig Tilladelse 1645 en
Del Stene med Indskrifter og udhuggede Figurer fra
Levningerne af sin Farbroder Tyge Brahes Borge paa
Hven til Hvedholm for at benytte dem til at opføre en
Ladegaard. Hans betydelige Godsmængde beløb sig 1638
til henved 3200 Tdr. Hartkorn; han kom herved til at
blive en af de indflydelsesrigeste Godsejere paa Fyn
og fik i Folkeerindringen Navn af den lille Konge i
Fyn; til Skoler og Kirker skjænkede han betydelige
Summer. Ogsaa Kongen anerkjendte hans Indflydelse;
han blev under Krigen med Kejseren 1627 udnævnt til
Generalkommissær og beordredes i denne Egenskab en
Tid lang til Kongen i Stade. I Juli s. A. rejste
han med Christian Thomesen Sehested som Gesandt til
England og Frankrig og kom først tilbage til Danmark
i Okt. 1628. 1633 blev han Ridder, var 1634 med til
at hente Hertug Ulriks Lig fra Sachsen og var samme
Aar Generalmarskal ved den udvalgte Konge Prins
Christians Bryllup. 1638-42 var han Landkommissær i
Fyn. I Dec. 1644 udnævntes han endelig til Rigsraad,
var mellem de Raader, som besørgede Regeringen i
Kjøbenhavn, medens Rigshofmesteren og Kansleren
1645 vare sendte til Fredsmødet i Brømsebro, og fik
samme Efteraar Fuldmagt til i Forening med Kansleren
at afslutte en Traktat med den franske Gesandt de
la Thuillerie. 1650 var han en af de Rigsraader,
hvem det overdroges at gjennemse Hannibal Sehesteds
Regnskaber.

Der er næppe nogen Tvivl om, at han hørte til
den Del af Rigsraadet, som skarpt vaagede over
Adelstandens Rettigheder; saaledes modsatte han sig
1650 Ønsket om, at Prins Christian kun skulde vælges
til Danmark, men ikke tillige til Norge, fordi dette
Rige formentlig skulde være Kongehusets Arveland;
i Rigsraadet ønskede han at se Repræsentanter for de
fleste adelige Slægter. Som en af Førerne for den
fynske Adel var han stemt for at begrænse dennes
Ydelser i Penge og Korn, og dette synes at have
givet Anledning til Bebrejdelser fra Kongens Side;
for øvrigt var han meget sysselsat med forskjellige
Projekter angaaende Militsen og Landets Forsvar og
var tilbøjelig til at hævde Fyn en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free