Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og han har ved den indlagt sig Fortjenester som
faa her hjemme. Allerede inden han kom ind i
Landbokommissionen, havde han i en Betænkning,
han efter Rentekammerets Opfordring afgav om
Fæsteforholdet (4. Marts 1785), udtalt de vigtigste af
de Grundsætninger, som han senere søgte at gjennemføre
paa Landbolovgivningens Omraade; han var under
det første Afsnit af den store Landbokommissions
Forhandlinger en uovertræffelig Sekretær, der ved
flere «Promemorier» gav et ypperligt Grundlag
for Drøftelsen, og han affattede de udførlige,
fortrinlig redigerede Forestillinger, der laa til
Grund for de tvende Hovedlove, Forordningen af
8. Juni 1787 om Fæstevæsenets Ordning og den af
20. Juni 1788 om Stavnsbaandets Ophævelse. Maa han
end med Hensyn til denne sidste Lov dele Æren med
flere andre af Kommissionens Medlemmer, særlig med
Reventlow, hvis Fortjeneste vel endog her er nok saa
stor som hans, saa var Fæsteloven af 8. Juni 1787
næsten helt og holdent hans Værk. Efter at han var
bleven Generalprokurør, opgav han sin Stilling som
Sekretær i Kommissionen, og han deltog senere, som
det synes, kun lidet i dens Forhandlinger; men dermed
var hans Arbejde for Landboreformerne ingenlunde
endt. Hans Udnævnelse til Generalprokurør havde for
Landbosagen den Vigtighed, at det danske Kancelli,
hvis betydeligste Medlem han var i en Række Aar,
blev draget over til at blive Rentekammerets og
Landbokommissionens ivrige Forbundsfælle. En Række
Forordninger var et Vidnesbyrd derom, især den af
19. Marts 1790, ved hvilken Regeringen fastslog,
at det maatte opfattes som Meningen af Danske Lovs
3-13-1 og 4, at alle Fæstebreve skulde gjælde for
Bondens og hans Hustrus Levetid. I de følgende Aar
sluttede blandt andre de Lovbestemmelser sig hertil,
der tilsigtede at fremme Afløsningen af Hoveriet,
indtil den afgjørende Hovedforordning derom udkom
6. Dec. 1799. Ganske kort Tid efter at C. var traadt
ind i Kancelliet, blev det ogsaa overdraget ham i
Forbindelse med Generalkrigskommissær Wildenrath at
lede de saakaldte Extrasessioner omkring i Landet
for derved at gjennemføre Loven om Stavnsbaandets
Løsning. Han gjorde dette med stor Iver og Dygtighed.
C.s Virksomhed for Landboreformerne stod i nøje
Sammenhæng med, at han stærkt var grebet af sin
Tids Ideer. Man mærker dette paa den ene Side,
hvor de saa at sige gik i negativ Retning, thi i
religiøs Henseende var han Fritænker, om det end
ikke fattedes ham paa religiøs Følelse; men det
træder ogsaa stærkt frem ved den Styrke, hvormed han
omfattede det bedste i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
