Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kejser Poul i Efteraaret 1799, forbitret over
formentlige jakobinske Lyster her hjemme, Regeringen
en truende Opfordring til at tøjle Pressen, og
dette Tryk fik ulykkeligvis i høj Grad en forøget
Vægt ved den politiske Stilling i Øjeblikket,
der bragte Regeringen til saare nødig at lade det
komme til et Brud med Rusland. Men unægtelig passede
Kejser Pouls Opfordring ikke ilde til de Stemninger,
der under Forbitrelsen over Pressens utvivlsomme
Udskejelser havde Overhaand hos Kronprins Frederik
og i hans Omgivelser. Det blev altsaa besluttet,
at Trykkefriheden skulde indskrænkes, og C. fik som
Generalprokurør Ordre til at udarbejde en Forordning
med dette Formaal, i det der tillige blev tilsendt
ham Hovedtrækkene af et Udkast til en saadan. C.s
egen Opfattelse havde samtidig utvivlsomt undergaaet
en Forandring; han var bleven bitter over det hele
Omslag i Stemningen, og hvor lidt han end selv vilde
tage Initiativet til en ny Forordning, synes han ikke
uvillig at have adlydt den Ordre, han fik. Saaledes
fremkom Forordningen af 27. Sept. 1799, der vistnok
lod Pressen her hjemme have en bedre Stilling, end
den havde i de fleste evropæiske Lande, men dog lige
saa sikkert indeholdt Bestemmelser af langt mere
reaktionær Natur, end Forholdene gjorde nødvendige.
Det nøje Sammenhæng med Forordningens Tilblivelse
var den Gang ubekjendt, og C.s Fjender fik travlt
med at vælte hele Ansvaret for den over paa ham, ja
med at sigte ham for at have faaet den udstedt som
et Middel til Hævn over P. A. Heiberg. Da nu ogsaa
dennes Domfældelse fulgte nær efter Forordningen,
blev C. Gjenstand for et Had, der ikke var mindre
end den Beundring, man havde vist for ham nogle Aar
tidligere. Netop nu ramte ogsaa en alvorlig Skuffelse
ham. Den gamle Kancellipræsident Chr. Brandt (s. III,
3) veg paa denne Tid sin Plads, og C. maatte synes
selvskreven til at blive hans Efterfølger; men da
blev han sat til Side for en Adelsmand, den for
øvrigt vel begavede og grundhæderlige Frederik
Moltke, der tidligere havde været Stiftamtmand
i Christiania Stift og nu var første Deputeret i
General-Toldkammeret. Ørsted har ment, at C.s store
Upopularitet i dette Øjeblik skræmmede Regeringen
fra at give ham Præsidentstillingen; men det er dog
et Spørgsmaal, om ikke selve den Reaktionsaand, som
C. ved Udarbejdelsen af Forordningen af 27. Sept. 1799
paa en Maade havde rakt Haanden, her vendte sig
imod ham. Det passede ikke til den at stille ham,
den borgerlig fødte Mand, i Spidsen for det vigtigste
Regeringskollegium. C. synes tidligere at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
