Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imellem C. og Moltke for umulig, og for ikke
at vise sig partisk fjærnede Kronprinsen dem
begge fra Kancelliet, Moltke vendte tilbage til
General-Toldkammeret som dets Chef med Titel af
Præsident, C. blev Justitiarius i Højesteret, og
denne Stilling, i hvilken han aabenbart har følt
sig lykkelig, beholdt han til sin Død. Moltke og han
vare begge for brave Mænd til at bevare Naget imod
hinanden. De udsonedes fuldstændig.
C.s Virksomhed for Landboreformerne var særlig kommen
Danmark til gode; men skjønt han aldrig gjensaa Norge,
efter at han som ungt Menneske havde forladt det,
bevarede han Kjærligheden til det fuldt ud. Man
ser ham ogsaa med Hensyn til det vise sig som den
store Bondeven, i det han stræbte at faa fjærnet,
hvad der der oppe fandtes af et Slags Stavnsbaand ved
det unge Mandskabs Forpligtelse til at tage Tjeneste
i de Sogne, i hvilke det var født. I Slutningen af
sit Liv havde han stor Del i Omordningen af de med
Hensyn til Odelsretten gjældende Bestemmelser. Man
kan forstaa, hvor dybt Norges Adskillelse fra Danmark
ved Kielerfreden maatte gaa en Mand som ham til
Hjærte. Han saa for mørkt paa den hele Stilling i
Evropa til at tro paa, at der ved Christian Frederiks
Udvælgelse til norsk Konge skulde kunne banes Vej til
en Gjenforening med Danmark. Lige saa lidt troede han
paa, at Norge vilde faa Lov til at blive staaende
som et Rige helt for sig. Derimod haabede han, at
der skulde kunne skabes det en friere Stilling til
Sverige. Med den Tanke for Øje gav han sine Følelser
for sine gamle Landsmænd Luft, i det han 19. Maj
1814 skrev til Christian Frederik: «Søg derfor,
min naadigste Herre, at tilmægle dette tro Folk de
bedste Vilkaar, der nu (maaske aldrig siden) kunne
erholdes som et føderativt Rige med Sverige. Aldrig
har da nogen gavnet Norge saa meget som De. Da skal
jeg velsigne Dem fra min Grav.»
C. var en sjælden udpræget Personlighed. Han havde
skarpe Kanter, var herskelysten, taalte ikke let
Modsigelser, og hvor meget han end indtil det
smagløse holdt af at tale om sine svage Evner,
havde han megen Selvfølelse. Den Tone, hvori han lod
Kancelliet skrive til andre Avtoriteter, var ikke
altid den behageligste. Men han var tillige en Mand
med varme Følelser, med en flammende Begejstring for
vort Folks Vel, med ædle Formaal og uforfærdet i at
kæmpe for det, der efter hans Overbevisning var det
rette. Han syntes som skabt til at spille en stor
Rolle som Statsmand i et Land med en fri Forfatning;
men blev han, Enevældens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
