Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grave, Erik (Mogensen), 1624-91, Biskop - Grave, Immanuel Christian, 1739-1820. Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– de nyere sproglige Paavirkninger fra Tyskland og Frankrig vare
vistnok ikke naaede til Lund i hans Ungdom –, men i sine ældre
Aar synes han at være paavirket af de nye Moder, der optoge
fremmede, latinske og franske, Ord i Sproget.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 167 ff.
Zwergius, Siellandske Clerisie S. 632 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. III, 311 ff.
S. M. Gjellerup.
Grave, Immanuel Christian, 1739-1820. Præst,
Søn af Ovenstaaende Christian G. i hans første Ægteskab, født i Rygge
4. Jan. 1739, deponerede efter privat Undervisning 1758, tog 1759
Examen philosophicum og 1760 theologicum. 1762 rejste han efter
Faderens Ønske udenlands og opholdt sig en Tid ved Universitetet
i Tiibingen, men maatte vende tilbage til Hjemmet, da hans Fader
var død (1763). Hans Tid gik nu hen med Undervisning, Prædiken
og en Smule Forfatterskab. Han tilbragte Trykkefrihedstiden i
Kjøbenhavn og blev en af de Skribenter, der benyttede Anledningen
til at udtale sig om det norske Folks Ønsker i Retningen af
Universitet og en bedre Ledelse af Landets Anliggender («En norsk
Hyrdes Indtagelse i Bjærg»), hvorhos han efter Struensees Fald
ydede Bidrag til den Del af vor Litteratur, der helst bør glemmes
(«Frøkenkontorernes udødelige Navnes ynkelige Ruin»). Efter dette
blev han 1772 udnævnt til residerende Kapellan til Gavsdal, hvor
han blev en ivrig Landmand, men desuagtet levede i smaa Kaar.
1778 blev han forflyttet til samme Stilling i Frederiksstad, men da
hans Stilling fremdeles var trykket, fik han 1779 det residerende
Kapellani paa Frederikshald. 1783 blev han Sognepræst til Savde
og senere Provst i Nedre Telemarken. Her døde han 31. Dec. 1820.
Mest bekjendt er han bleven ved sine «Nationale Fortællinger for
den norske Bondestand» (1811, 2. Opl. 1817, 3. Opl. 1858), i hvilke
han i et let og behageligt Sprog heldig har løst den Opgave at
levere moraliserende Skildringer uden at blive kjedsommelig. Som
ægte Landspræst har han meget imod Bylivet, og med hin Tids
fremtrædende norske Selvfølelse anstiller han Sammenligning mellem
danske og norske Bønders Kaar. At han ved denne Bog har øvet
en ikke ringe Indflydelse – maaske mere i national end i moralsk
Retning –, tør anses for sikkert. Gift 28. Febr. 1775 med Isabella
Christine Stockfleth (f. 2. Maj 1750 i Faaberg, d. 6. Febr. 1825 paa
Gaarden Faret ved Skien), Datter af Sognepræst Niels S. (f. 1701
d. 1760) og Elisabeth Antoinette f. Rosing (f. 1714 d. 1755).
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
D. Thrap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
