Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Green, Anders, 1550-1614, Norges Riges Kansler - Green, Johannes, 1708-71, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Green, Anders, 1550—1614, Norges Riges Kansler,
er formentlig født paa Faderens Gaard Sundsby paa Mjørn i Valle Sogn
i Baahus Len, hvor Slægten, der i det hele ikke er synderlig kjendt,
udelukkende hørte hjemme. Forældrene vare Lagmanden i Viken
Laurids Olsen G. til Sundsby (d. 1579) og Fru Bente Andersdatter
(Baden) til Skotterup. Formentlig efter en Udenlandsrejse og
maaske efter Tjeneste i Krigen, hvor han siges at være bleven
halt af et Skudsaar, blev han allerede 1572 kongelig Sekretær.
1575 forlenedes han med Dals Præstegjæld i Bergens Stift uden
Afgift, ligesom han 1578 fik Brev paa Kronens Part af Tienden
i Møkleby og Tegneby Sogne i Baahus Len afgiftsfrit og 1579
paa et ledigt Kannikedømme i Oslo. S. A. fik han Forleningsbrev
paa en Del Gaarde i Baahus Len samt Kronens Rente og
Rettighed af Mjørn, som hans Fader forud havde haft, og som
han beholdt til 1597 og atter fik tilbage det følgende Aar. 1585
sad han med 3 danske Rigsraader Retterting i Norge. 1586 opgav
han sin Stilling som Sekretær i danske Kancelli, og fra den Tid
synes han at have taget fast Ophold paa Sundsby og anvendtes
nu stadig i alle Slags offentlige og private Hverv, navnlig til at
fungere som Vikar for Høvedsmændene paa Baahus, naar disse vare
fraværende, men ogsaa som Værge, Skiftekommissær og Dommer.
I Aaret 1602 beskikkedes han til Medlem af den Kommission, der
skulde udarbejde en ny Lovbog for Norge, og 24. Juli 1604 blev
han norsk Kansler efter den i 1602 afdøde Hans Pedersen (Litle).
1605 forlenedes han med Nonnekloster i Oslo og 1606 med Onsø
Len, der begge i Regelen fulgte Kanslerembedet. Under Kalmarkrigen
var det paalagt ham saa vel som alle de norske Lensmænd
at sørge for Landets Forsvar, dog synes han ikke at have gjort
aktiv Krigstjeneste. Han afgik ved Døden 28. April 1614 og
begravedes i Valle Kirke paa Thjørn. Han var anset for en dygtig
og paalidelig Embedsmand. Hans Hustru, med hvem han blev
gift i Maj 1601, hed Mette Grubbe, en Datter af Erik G. til
Aalstrup og Anne Vasspyd. Hun levede endnu 1619; Ægteskabet var
barnløst, men A. G. efterlod en Slegfredsøn, Elias Andersen, som
han kort før sin Død betænkte med et Gavebrev, der 1616
bekræftedes af hans Enke.
T. Becker, Orion (Maanedsskr.) II, 352 ff.
Slange, Chr. IV’s Hist. S. 368 f.
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. I, 359 f.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Green, Johannes, 1708—71, Præst.
Denne Mand, der uden at være Skribent indtog en fremragende Plads blandt Norges Præster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>