Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Konstitution efter fremmed Mønster. 1839 udtalte han som sin
Overbevisning, at «Kongehaand og Folkestemme, begge stærke,
begge fri», vilde skaffe Danmark de bedste Kaar, og hans Ideal
var «en Konge med Enevoldsmagt og et frit Folkeraad, som
hverken var lovgivende eller lovskrivende». Hvis han havde
maattet raade, skulde derfor Danmark – i det mindste indtil der
var sluttet Fred – have ladet sig nøje med Ophævelsen af Kongeloven
og Trykkeforordningen og med Fastsættelsen af nogle frie
Grundsætninger om Ministrenes Ansvarlighed og om Ungdommens
Forpligtelse til at værne Fædrelandet. Hovedsagen for ham var, at
Folket blev veloplyst, og at den personlige Frihed blev sikret. Hans
frejdige Tro til det danske Folk bragte ham til at se Danmark som
Historiens Palæstina og til at haabe, at de danske Bønder vilde blive
«Kjærnen, hvorom alt det folkelige samler sig, Skjoldet, bag
hvilket Modersmaalet udvikler sig, og Sulen, hvorpaa Riget hviler».
Efter et forgjæves Forsøg paa i Nyboder at opnaa Valg til
den grundlovgivende Rigsforsamling kom han i Nov. 1848 ind i
denne som Repræsentant for Præstø, og paa de følgende Rigsdage
(indtil 1857) mødte han for Præstø, Skjelskør og Kjærteminde. Under Grundlovsforhandlingerne talte han varmt Religionsfrihedens Sag,
og paa Forslag af ham kom § 79 (om Nævninger) til at begynde med en
Udtalelse om, at Offentlighed og Mundtlighed, saa snart og
saa vidt som muligt, skulde gjennemføres ved hele Retsplejen. Men
da Grundlovsudkastet til sidst blev forelagt til Vedtagelse, blev
han hjemme, fordi han ikke vilde stemme for en Grundlov efter
fremmed Mønster, «beregnet paa et mistænkeligt, stridbart og
stundesløst Folk, ikke paa et i det hele meget godmodigt, fredeligt
og mageligt Folk som det danske». Som Rigsdagsmand sluttede
han sig nærmest til Bondevennerne, og han var Medlem af
den Rigsdagsklub, der samledes i Hotel du Nord. Men nogen
stor Indflydelse øvede han ikke; ogsaa i Politikken var han en
Profet, der sprang Mellemled over. Han var en ivrig Modstander
af det tvungne Fattigvæsen og af Skoletvang; han vilde, at Skattebyrden
skulde rette sig nøje efter Skatteevnen, og han havde helst
set Tolden helt afskaffet. Fæstes Overgang til Selvejendom vilde
han have fremmet ved alle gode Midler, men han var en
Modstander af Pensionering af alle Embedsmænd og af staaende Hære,
som han kaldte «unaturlig Krigsstand i Fredstid». Først og sidst
arbejdede han dog for kirkelig Frihed, og 4. April 1855 havde han
den Glæde at se Loven om Sognebaandsløsning gjennemført. Strax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
