Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter udtalte han Ønsket om, at ogsaa Præsterne kunde løses fra
Sognebaandet, saa at de kun behøvede at række Sakramenterne
til dem, de vilde, og derved kom hans Krav om Præstefrihed til
at træde frem i en ny Skikkelse.
Som G. tog livlig Del i «Danske Samfunds» Møder, var han
ogsaa i mange Aar en stadig Gjæst ved «Skandinavisk Selskabs»
Sammenkomster og de aarlige nordiske Fester. 1845 modtog han i
sin Bolig Hyldest af Deltagerne i det første skandinaviske Studentermøde,
og 1851 var han med i Studentertoget til Norge. 1857
aabnede han det første nordiske Kirkemøde, og ved dette og de
følgende Kirkemøder blev det klart, at han ogsaa uden for Danmark
havde vundet stor Indgang. Da han 1861 fejrede sin Jubeldag som
Præst, modtog han Beviser paa Paaskjønnelse fra mange Sider.
Kongen gav ham Rang med Sjællands Biskop, og hans Venner
skjænkede ham en 7armet Guldlysestage og en Sum Penge til en
ny, udvidet Folkeudgave af «Sangværket» (I-V, 1868-81). 1863,
paa hans 80aarige Fødselsdag, samledes en Del af hans kirkelige
Disciple til et Vennemøde i Kasinos lille Sal, og siden oplevede
han endnu 5 Saadanne Møder med stadig voxende Tilslutning.
Omtrent samtidig med Vennemødet i 1863 udsendte Martensen og
Clausen Lejlighedsskrifter, i hvilke de gjorde Rede for deres Stilling
over for «den saakaldte Grundtvigianisme», i det de navnlig angrebe
G.s Paastand om Apostelsymbolets Oprindelighed, hans Opfattelse af
Forholdet mellem Ord og Skrift og Betegnelsen af Bibelen som et
dødt Ord. Over for disse Angreb nøjedes G. med kortere Indlæg
og Henvisning til sine tidligere Skrifter, men da Kampen om
Junigrundlovens Ændring brød ud, traadte han, trods sin høje Alder,
atter frem paa den politiske Kampplads og lod sig 1866 vælge som
4. Landstingsmand for 10. Kreds. Som saadan tog han gjentagne
Gange Ordet for den gamle Grundlov, i hvilken han saa det eneste
endnu ikke brustne Samfundsbaand, og da den gjennemsete Grundlov
trods hans energiske Modstand var gaaet igjennem, indgav han
som Landstingets Aldersformand, sammen med Tscherning som
Folketingets Aldersformand, en Adresse til Kongen med Bøn om, at Hans
Majestæt vilde bruge sit Veto over for den nye Grundlov; men Kong
Christian IX nægtede at modtage de to Underskrivere.
Dermed var G.s Deltagelse i det offentlige Liv til Ende, og
Aaret efter blev han, under Gudstjenesten i Vartov Kirke,
ramt af et nyt Anfald af den gamle Sindssygdom; men efter et længere
Ophold i landlige Omgivelser blev han saa rask, at han igjen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
