Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, Statholder og kommanderende General i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anføres, at hun omfattede Landets Sprog med Interesse. En Uge
efter synes han at have været paa Krigsskuepladsen. Det var for
G. Krigens sørgeligste Begivenhed, da han i Juli 1678 maatte hæve
Belejringen af den stærke Baahus Fæstning; i sin Fortvivlelse bad
han Kongen for Fremtiden employere ham saaledes, at han kom
til at staa under en andens Kommando og blev fri for det store
Ansvar som Overanfører. Krigen i Baahus Len blev til sidst en
Kamp om Uddevalla Skanse, som til de svenskes Glæde standsedes
ved Vaabenstilstanden 1. Sept. 1679. En norsk Krigshistoriker
(D. Schnitler) mener, at G. under Krigen lagde stor militær
Begavelse for Dagen.
Christian V var sig fuldt bevidst Faren ved en Stilling som
G.s i Norge og har alvorlig advaret sine Efterfølgere mod at samle
den øverste civile og militære Magt i Norge paa én Haand, med
mindre der var nogen, som «ingen Anhang eller stor Slægt havde
i Rigerne», saaledes som G., der «ingen anden Dependance havde
end det kongl. Hus». Under Krigen medførte Forholdene en stor
Udvidelse af denne Myndighed, saaledes at stundum Lovbud
udfærdigedes og Skatter paabødes af G. Uden at gjøre ham ansvarlig
for det store Tryk, der hvilede paa Landet, saa Folket op til ham
som til ingen af de tidligere Statholdere. «Han var en mild og
naadig Herre,» skrev en hallingdalsk Skoleholder om ham i 1727,
«ja, han var en Fader for Norge i Krigens Tid.» Der var i hans
Karakter og Optræden meget, som maatte gjøre ham yndet af
Nordmændene. Han var en vakker Mand og vilde ogsaa gjælde
for en stærk Mand, som ikke engang var bange for at tage Tag
med andre, der vare bekjendte for sin Styrke. Hans personlige
Tapperhed, Venlighed og Omgængelighed vare kjendte af alle. Hans
prægtige Hof og overdaadige Levemaade, hans dannede Verdensmandsvæsen
og Høflighed imponerede overalt; hans stundum
plumpe Lystighed og grove Spas mishagede i alt Fald ikke i Norge,
hvor heller ikke den Tilbøjelighed for det smukke Kjøn og den
Lyst til at drikke stærkt, som ogsaa hørte til hans Alcibiadesnatur,
vakte noget særdeles Anstød. Hans Ideer kunde stundum have et
for Nordmændene særlig tiltalende Præg. En af de
Majestætsforbrydelsessager, som heller ikke i Norge mangle i Souverænitetens
første Aar, gav han den Vending, at ikke blot den sigtede, men
ogsaa Anklageren, der begge af Amtmanden skildredes som
«ugrundede Skalker» og urolige Hoveder, der burde «udryddes» af Lenet,
sattes under Tiltale, den sidste, fordi han saa længe havde tiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
