- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
45

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund, Hans Vilhelm, 1818-85, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Verdensmand, der satte mange Penge over Styr; deres Søn
Premierlieutenant Marinus Nicolaus K. (f. 1790 d. 1832) ægtede en
Skorstensfejerdatter fra Randers, Juliane Marie Schmidt, og fik nu
Ansættelse som Toldbetjent i Kjøbenhavn. Den yngste af dette
Ægtepars Sønner var Hans, der fødtes 23. Juni 1818 (paa hans
Daabsseddel staar der 27. Juni, men Moderen paastod, at han var
født 23.). Sønnen arvede sin Faders Lune og sin Moders Frejdighed
og udprægede Nerveliv, tidlig røbede han Begejstring. Han
var forgudet af sin Fader, der ofte tog ham med til Ungkarlegilder,
hvor han skulde agere den gode Samvittighed; hjemme læste de
sammen humoristiske Skildringer og morede sig udmærket derved.
Han følte sig dog mest tiltrukken af sin Moders Slægt og elskede
især Morfaderen højt; denne, der var flyttet til Kjøbenhavn, havde
tit Sønnesønnen som Gjæst, og da hele Familien der var begejstret
for Poesi, reve de Drengen med sig. – Han var ikke gammel, da
han blev sat i en lille Skole; senere kom han i det v. Westenske
Institut; men Skolelivet fængslede ham kun lidet, hvorimod han
elskede at færdes i Naturen.

Da han var 14 Aar gammel, døde Faderen, og Moderen fik
kun lidt at leve af; der voxede nu en vis Smaalighedens Aand
frem i hende, og han følte, det snævrede ham ind. 15 Aar gammel
blev han konfirmeret og lærte paa denne Tid at kjende Bogholder
ved den grønlandske Handel C. A. Muhle, i hvis Hus der kom
mange Kunstnere. Det var bestemt, at han gjennem sin Farbroder
i Vestindien skulde anbringes ved en Plantage der; men saa traf
han hos Muhle Billedhugger Freund, og da han havde røbet
Anlæg for bildende Kunst, anbragtes han som Lærling i Freunds
Atelier. Her fik han Kammerater som Jerichau, Conradsen osv.;
men Arbejdet dreves lovlig frit og uden videre Kontrol, saa K.
lærte ikke meget. Om Vinteren gik han paa Kunstakademiet, og
her var det, at Jerichau hævdede, han havde mere Evne til at male
end modellere, hvorfor K. tog Penselen i Haand, men drev det
ikke til at frembringe mere end 2 Billeder. – I disse Aar var han
stærkt optagen af Grundtvig; han hørte ham prædike og gik til
Lindbergs Foredrag paa Kalkbrænderiet, hvor han dog følte sig
saa meget uden for det hele, at han tegnede humoriske
Karikaturportrætter af Forsamlingens Deltagere.

Baade K. selv og hans nærmeste kunde nok skjønne, at han
ikke var kaldet til at blive bildende Kunstner. Allerede i Freunds
Atelier havde han forelæst Kammeraterne Digte, som vandt Bifald;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free