- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
46

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund, Hans Vilhelm, 1818-85, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa traf det sig en Dag, at P. O. Brøndsted indfandt sig der og
fattede Interesse for den unge Mand; han hørte, at K. havde Lyst
til at «tage Artium», men fraraadede dette, samtidig med at han
nærede sin Protegés Lyst til at studere Historie og Skjønlitteratur,
under hvilket Studium han vejledede ham. I Sommeren 1838 gjorde
K. Opsigt ved sit Digt til Thorvaldsen og endnu mere næste Aar
ved Mindesangen over Frederik VI. Hans evige Higen udkastede
store Planer om Udenlandsrejser og Liv blandt Nordamerikas
Indianere, og Vagabonddriften i ham fandt Tilslutning hos hans Ven
Jerichau, som vilde, at de sammen skulde gaa til Rom. Denne
Plan blev imidlertid kuldkastet ved, at K. fik stærk Nervefeber.
Som Rekonvalescent flyttede han ud til Bagsværd og kom snart til
at elske den smukke Egn om Fure- og Farumsøen saa højt, at han
4 Aar igjennem tilbragte sin Tid i Farum fra Foraaret til langt ud
paa Efteraaret og tit noget af Vinteren med. Hos Præsten Aagaards
var han hurtig hjemme og besang dem i sit Digt: «Til Familien i
Præstegaarden». I Farum dirigerede han «et muntert Sommerfugleliv»
i Hjem og Skov, paa Sø og Mark, og det var en stor,
ungdommelig og frejdig Kreds, han førte an i en frisk, elskværdig
Tilværelse. Hans naturbeskrivende Digte ere saa godt som alle
fremkomne der ude. Det gjærede stærkt i ham, og han var i
uafbrudt aandelig Virksomhed. I enkelte Øjeblikke følte han en
umaadelig Angest for, at hans Liv var forkvaklet, og at han aldrig
mere skulde faa sammenknyttet de sønderrevne Traade i sit Indre;
at der foregik en Udvikling i ham, var han sig bevidst, hans Aand
og Hjærte følte større Harmoni, over for Verden svandt hans Fjendskab,
og hans indre Væsen fornam Ro og Tillid; men møjsommelig
søgte han efter digterisk Form for sit aandelige Liv. Han
frembragte en Mængde Vers, Tragedier og Epopeer, som dog aldrig bleve
overgivne Offentligheden. Derimod udgav han i 1840 «Samlede
Digte» og «Kong Haldan den stærke», hvilke Bøger han indleder
med varme Udtalelser om, hvad han skylder Oehlenschläger.
Digtsamlingen modtages gjennemgaaende med Spot og Haan, og dog
indeholder den «Konen ved Leddet i Frederiksdal», «Frederik VI»,
«Niels Ebbesens Minde» osv. En mildere, men dog ikke meget
anerkjendende Omtale faar hans Epos, der var stærkt paavirket af
Oehlenschläger og Tegnér og mindre originalt end Digtene. Begge
disse Bøger røbe Fantasi, Energi og Begejstring. Der gik nu 2
Aar, saa udkom «Valkyrjen Gøndul», ligesom de før nævnte Bøger
skrevet i Farum. Dette sidste Værk viser stort Fremskridt hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 6 22:24:43 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free