Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter - Kirchheiner, Johan Frederik, 1798-1865, Skuespiller og Sanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom i det sletteste Forhold til sin Biskop og forfulgte ham endog
ud over Graven med ganske ubevislige Sigtelser for Misligheder
med Hensyn til Stiftets Midler og Papirer.
I sit 60. Aar blev K. anden Gang Enkemand og kom i den
Anledning ogsaa i Strid med Konens Arvinger. Endnu samme
Aar, 1694, indgik han nyt Ægteskab, med Birgitte Balslev, en
Datter af Lægen, Assessor Christoffer B. i Odense (I, 469). Man
paastod, at K. havde kastet sine Øjne paa hende, medens hans
forrige Hustru, der var langt ældre end han, endnu levede. Til
hende har han ligesom i sin Tid til Sille Balkenborg rettet en
bekjendt Hyrdevise: «Candida hviler i hjærtekjær Gjemme».
Bruden hørte til en anset og velhavende Familie og bragte ham
i Medgift Herregaarden Fravgdegaard. Deres Ægteskab var meget
lykkeligt, men barnløst som ogsaa de tidligere; efter K.s Død
ægtede Enken Justitsraad Chr. Bircherod. — I sine senere Aar led
K. af Stensmerter og Rosen og døde efter et længere Sygeleje
14. Okt. 1703, 69 Aar gammel. Eftertiden har sat ham Mindesmærker
baade i Odense og Slangerup, men det smukkeste har
han sat sig selv i sine Salmer, af hvilke en, Rejsesangen i
Sjungekorets 2. Part, indeholder selvbiografiske Momenter, der i Mangel
af andre Optegnelser hjælpe os til at kaste et Blik ind i Digterens
stærkt bevægede, ofte kæmpende Sind. Salmerne ere flere Gange
paa ny udgivne og danne endnu en Hovedstamme i vor Kirkesalmebog,
medens en samlet kritisk Udgave af K.s verdslige
Digte savnes. Naar man i senere Tid ogsaa har ment at turde
tillægge ham Forfatterskabet til de gamle Vægtervers, maa det dog
bemærkes, at disses jævnt enfoldige Tone har lidet til fælles med
den Kingoske Pathos.
A. C. L. Heiberg, Th. K. (1852).
R. Petersen, Th. K. og hans Samtid (1887).
Paludan, Renaissancebevægelsen i Danm. Lit. S. 249 ff. 267 ff. 290. 375.
J. Paludan.
Kirchheiner, Johan Frederik, 1798—1865, Skuespiller og Sanger.
K., som var født 5. Maj 1798 i Kjøbenhavn og Søn af
Lieutenant Adam Ludv. K. og Regine Louise f. Halkjær, blev 1818
efter at have gjennemgaaet Landkadetakademiet Lieutenant i det
slesvigske Kyrasserregiment i Horsens. Et Avertissement i Aviserne
fik ham til at melde sig som Tenorist ved det kongl. Theater.
Han blev strax antagen til Prøve og debuterede, efter 1822 at
være udtraadt af Militæretaten, 1. Sept. 1823 som Don Girolamo
i «Agnese». Han var i Besiddelse af en sonor, ualmindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
