Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud (Valdemarsen), 1163-1202, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1165) kaarede den danske Hær K. til Konge og Faderens Efterfølger,
hvorpaa Stormændene ved et Møde i Roskilde svore ham
Troskab, og 25. Juni 1170 blev han i Ringsted kronet af Ærkebiskop
Eskil; denne første danske Kongekroning knyttedes til Stamfaderen
Knud Lavards Skrinlæggelse og fandt Sted i en glimrende Forsamling
af Landets Bisper og Stormænd. Efter at Richiza var død
(1167), blev det aftalt, at K. med Tiden skulde ægte hendes ældre
Søster Gertrud, der nylig var bleven Enke (VI, 10); den endelige
Trolovelse fandt Sted 1171, og Gertrud kom til Danmark, men
Brylluppet holdtes først 1177, da K. var 14 Aar. Snart efter blev
K. af sin Fader sat til at styre Halland. Sammen med Absalon
anførte han det sejerrige Tog til Pommern 1179 og et senere Tog,
der dog kun lige blev paabegyndt (1182). Ved Valdemars Død
(12. Maj 1182) besteg K. Tronen. Hans Kongetid er en glimrende
Epoke i den danske Middelalder, Indledningen til Valdemar II’s
Stormagtsvælde. Rigsenheden styrkedes ved Dæmpelsen af det skaanske
Oprør; den tyske Kejsers Højhedskrav afvistes; Absalon vandt den
navnkundige Sejer over Hertug Bugislav, hvem Kejseren havde
ophidset mod Danmark (1184), og efter 3 Hærgningstog, hvori K. selv
deltog, underlagde de danske sig Pommern (1185), saa at K. kunde
antage Titelen «Vendernes Konge »; den frygtelige Fare, der truede
Danmark ved Biskop Valdemars Forræderi, blev energisk afværget
(1192), Bispen selv lagt i Lænker, hans Forbundsfælle Grev Adolf III
slagen og fangen og Danmarks Grænse rykket frem til Elben (1201);
end videre gjorde man Korstog til Finland og Estland, det sidste
under K.s egen Anførsel, Kirkens Magt og Interesser fremmedes,
Kongedømmet, Præstestanden og den opblomstrende Adel sluttede
sig sammen til endrægtig Samvirken, og Folkets Velstand tog til.
Men i de stolte Bedrifter og hele det nationale Opsving spiller K.
ikke nogen særlig fremragende Rolle; han træder i Skygge for sin
yngre Broder Valdemar, som var hans Hertug, og for Absalon,
der var hans overlegne Raadgiver, ja var ham som Fader; Svend
Aagesen kalder ligefrem K. Absalons Fostersøn. Sammen udarbejdede
K. og den store Ærkebisp en Fremstilling af Vederlagsretten
for derved at styrke Vederlagets Tugt og knytte Adelen fastere til
Kronen. Ogsaa andre af Rigets første Mænd har K. staaet nær;
han ses saaledes at have været Medlem af et vidtgrenet, men
sluttet Broderskab af Stormænd. K. har næppe haft stærkt Helbred;
han døde 12. Nov. 1202 efter at have givet Gaver til alle
Rigets Klostre og Hospitaler og blev begravet i Ringsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
