Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud (Valdemarsen), 1163-1202, Konge - Knud Lavard, o. 1096-1131, Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klosterkirke. Han skildres som en smuk Mand, og af de Knokler, der
fandtes ved Aabningen af hans Grav, skjønnes det, at han har
været af forbavsende Højde. Samtiden karakteriserede ham som
from og andægtig, sat og gammelagtig og priste hans kyske Samliv
med Gertrud. Maaske var det da først efter hendes Død (1197),
at han havde en Frille, hvem han paa sit Dødsleje skjænkede
Sminge og Vól i Gjern Herred. Han synes ikke at have haft Børn.
Hans Olrik.
Knud Lavard, o. 1096-1131, Hertug,
Søn af Erik Ejegod og Dronning Bodil, blev født i Roskilde kort efter, at Faderen var bleven Konge, vistnok 12. Marts (maaske i. April) 1096. Forældrene
vilde kalde ham Hugo; men Bonden Aslak fra Balstrup paastod,
at han i Følge en Aabenbaring af Knud den hellige skulde hedde
Knud, og dette blev i alt Fald hans Navn. Da Erik og Bodil
droge ud paa Pilegrimsfærd (1102), lode de den mægtige sjællandske
Jarl Skjalm Hvide opfostre Drengen. Ved Kongevalget 1104 skulle
enkelte have ønsket den lille K. til Konge. Senere blev han sendt
til Sachserhertugen Lothar, der blev hans anden Fosterfader. Det
fleraarige Ophold i Udlandet udvidede K.s Blik og gav ham Sans
for fremmed og mere vidtskreden Kultur. Ved sin Hjemkomst
fandt K. sørgelige Forhold i Danmark. Kong Niels, der manglede
Evne til at styre Landet, havde tilmed forholdt sin Søstersøn,
Venderfyrsten Henrik, hans Mødrenearv, hvorpaa Henrik hærgede
Grænseegnene og sendte vendiske Vikinger til de danske Farvande.
Ulykken gik ogsaa ud over K., da nogle Skippere under Vendernes
Efterstræbelser maatte sænke hans Skatte i Havet; Tabet gjorde
dog ikke Indtryk paa den frejdige K., men des mere ærgrede det
den pengekjære Niels. K. deltog nu i et uheldigt Tog mod Henrik;
i Kampen ved Ljutka segnede han saaret til Jorden, men blev
reddet ved en af sine Mænds Snarraadighed. Efter sin Sejer
voldgjæstede Henrik end mere de danske Grænselande, hvor alt kom
i fuldstændig Opløsning; men Landets Modgang æggede blot K.
til ret at prøve sine Kræfter, og hos sin Farbroder Niels opnaaede
han omsider det sønderjyske Jarledømme, som ingen anden vovede
at overtage (1115).
Med største Kraft tog K. fat paa sin vanskelige Opgave som
Grænsevogter. Han satte sig for at sikre Ejendom og Fred og
gjorde Jagt paa de mange Tyve og Røvere, som vilde udnytte den
almindelige Uorden. Skaanselløst øvede han Retfærdighed. Ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
