Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Hans Aagesen, f. 1831, Godsejer - Knudsen, Hans Christian, 1763-1816, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fælleslandbomøde i Sønderborg, er Medlem af Bestyrelserne for
Sprogforeningen og Vælgerforeningen i Nordslesvig, Medlem af
Herredsraadet for Enklaverne og har været Medlem af Tønder Kredsdag.
29. Sept. 1854 ægtede han Flora Cathinca Tranberg (f. 4. Marts 1833),
Datter af Andreas Grøn T. til Bækmark.
H. R. Hiort-Lorenzen.
Knudsen, Hans Christian, 1763-1816, Skuespiller.
K., hvis Forældre vare Mursvend Knud Christensen og Anna Kirstine
Hansdatter, fødtes i Kjøbenhavn 4. Marts 1763 og bestemtes til Faderens
Haandværk, men snart viste Theaterlysten sig hos ham. Overskou
fortæller – efter en Gisning af Rahbek –, at K. allerede som
Murerlærling fremstillede sig hos Kammerherre Warnstedt for at
faa Lov til at prøve i en Henrik-Rolle, og at han, da Warnstedt
afviste ham paa Grund af hans Mangel paa Kundskaber, skaffede
sig Ansættelse som Pagetjener ved Arveprins Frederiks Hof;
Werlauff fortæller i sine Erindringer, at K. som Mursvend under et
Arbejde paa Sorgenfri Slot brækkede sit ene Ben, og at denne
Ulykke blev Anledningen til, at Arveprinsen lærte K.s muntre Lune
at kjende og antog sig ham. Hvorom al Ting er, K., der ved et
Par Forestillinger paa Fredensborg Slots Theater havde behaget de
høje Herskaber meget, havde, da han kom til Theatret, Hoffets
mægtige Protektion i Ryggen, og den kunde ogsaa gjøres nødig,
thi de allerfleste Skuespillere sammensvore sig mod denne
«Kalkslager og Tallerkenslikker», som de spotvis kaldte K.; de
protesterede hos Warnstedt mod hans Antagelse som Aktør, men denne
henviste blot de vrede Skuespillere til Arveprinsen. Da de saaledes
ikke ad den lige Vej kunde hindre K.s Debut, søgte de ad
Krogveje at skade ham og udspredte Rygter om, hvor talentløs han var,
men ved sin Debut 14. Dec. 1786 som Oldfux i «Den stundesløse»
slog K. selv sine Modstandere dette Vaaben af Hænderne: hans
frejdige Lune indtog ganske Publikum, og selv Rahbek, der ivrig
havde agiteret mod K., anerkjendte strax hans store Evner og saa
i ham en Mand, der kunde komme til at spille Holberg med hans
egen Aand, men samtidig gjorde han opmærksom paa, at K. ikke
altid agtede paa «Grænselinjen mellem det latterlige og det
overdrevne, imellem komisk Natur og Karikaturen». Denne Strid
mellem Lunets Frodighed og Kaadhedens Udskejelser fulgte K.
paa hele hans Kunstnerbane, og jo fastere han følte sig i
Publikums Yndest, des mindre nøjeseende blev han i Valget af sine
Midler. Dog Kaadhedens Udslag skæmmede heldigvis sjælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
