Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Otto, 1641-1719, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1709 atter blev tildelt K. Imidlertid blev han 1682 Amtmand over
Roskilde Amt med Vordingborg Amts Rytter- og Proprietærgods
samt Stiftsbefalingsmand over Sjællands Stift. 1680 fik han Etatsraads
Titel, 1683 Rang med Overskjænken, 1684 Danebrogsordenen,
1691 udnævntes han til Justitsraad med Forpligtelse til at indfinde
sig i Højesteret, naar han tilsagdes, og 1695 til Gehejmeraad.
Ved Siden af sine Embeder havde K. meget at tage Vare med
Bestyrelsen af sine Landejendomme. I Henhold til sin Faders Løfte
tilskjødede Christian V ham 1670 Holmegaard, hvortil hørte Broksø,
som 1675 blev oprettet til Sædegaard; en Tid lang ejede han
Bækkeskov og Aakjær, og ved sit sidste Giftermaal forøgede K.
yderligere sit Jordegods. Han var først gift (1671) med
Rigshofmester Joachim Gersdorffs Datter Dorthea G. (f. 18. April 1645
d. 30. Juli 1680) og derefter (25. Maj 1681) med Gehejmeraad
Vincents Joach. Hahns Datter Catharine Susanne H. (d. 29. Maj 1685),
efter hvis Død han 16. Avg. 1686 ægtede Birgitte Skeel (f. 7. Jan.
1669), Datter af Gehejmeraad Otto S. til Vallø, som 1690 afstod til
denne sin Datter og K. Herregaardene Egholm og Krabbesholm i
Horns Herred. Med stor Omhu og Sparsommelighed styrede K.
sine Ejendomme; baade Hovedgaardes og Kirkers Bygninger
forbedrede han, og mod sine undergivne var han en mild og uegennyttig
Husbond.
Uagtet K. ved Christian V’s Død (1699) allerede var til Aars,
kom han dog under Frederik IV til at indtage en mere fremragende
Plads end hidtil. Strax ved den fjendtlige Landgang 1700 fik han
som Stiftsbefalingsmand Lejlighed til under Kongens Fraværelse at
træffe alle fornødne Anstalter til Forsvar, og uagtet han aldrig
havde været i Felten, viste han det største Mod og skaanede ikke
sig selv. S. A. lod Kongen K., der under Forhandlingerne i
Christian V’s sidste Tid havde bekæmpet Landmilitsens Oprettelse og
havde foreslaaet en Skat paa Hartkornet, for at Kongen kunde
forøge den staaende Hær, i Forening med Overkrigskommissær
G. Braem afgive den Betænkning, der kom til at danne Grundlaget
for Landmilitsens Ordning ved Forordningen 1701; og som en Mand,
der i Følge sin lange Praxis fra sin Virksomhed som Amtmand og
som Godsejer havde et Kjendskab til Landboforholdene som faa
andre, var det naturligt, at han 1701 fik Sæde i den Kommission,
der skulde forberede Vornedskabets Ophævelse. Uagtet han
personlig var villig til at give vornede fri paa sine egne Godser,
fandt han det højst skadeligt i Almindelighed at frigive de vornede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
