Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Otto, 1641-1719, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa de private Godser, i det han frygtede det meget øde Gods,
der formentlig vilde blive Følgen deraf; at fraraade Vornedskabets
Ophævelse paa Krongodserne – Kongens principale Forslag –
dristede han sig dog ikke til. Foruden K. udtalte kun et af
Kommissionens Medlemmer sig imod den tilsigtede Foranstaltning,
og om det end taler til Fordel for hans Ærlighed, maa man dog
glæde sig over, at de stode ene med deres Mening, og at
Resultatet blev Vornedskabets almindelige Ophævelse 1702. Endelig fik
K. 1703 Sæde i Kongens Raad som Gehejmeraad i Konseillet, og
i de mange urolige Aar under den langvarige Krig hvilede en stor
Del af Ansvaret for Regeringens Ledelse paa ham, især naar
Kongen – ofte og længe – var fraværende. Ved Siden af denne sin
Ministerpost vedblev K. at bestyre sit Stiftamtmands- og
Amtmandsembede, og paa andre Maader blev der desuden lagt Beslag
paa hans Tid og Kræfter, som da han 1714 var en af Kommissærerne
i Enkedronning Charlotte Amalies Bo. 1709 hædredes K.
med Elefantordenen.
Omsider følte K. sig træt af sine anstrængende Embeder og
vel ogsaa bøjet af Sorger; sine Børn havde han alle set dø,
deriblandt Charlotte Amalie K. (d. 1709), Ulr. Chr. Gyldenløves Hustru
(VI, 347), han trængte til at tilbringe sine sidste Dage i Ro, og
1717 tog han da Afsked fra alle sine Embeder. Derefter synes han
mest at have levet paa Egholm, hvor han stadig lod holde
Gudstjeneste for sig, da han blev for svag til at søge Kirken. Efter
en Uges Sygeleje døde han 13. Juli 1719 og blev begravet i
Roskilde Domkirke i et Kapel, der 1868 blev nedbrudt. Hans Enke,
der efterlod sig et smukt Eftermæle som en from og for sine
undergivnes Vel omhyggelig Frue, overlevede ham til 26. Jan. 1737.
K. var en klog, erfaren og arbejdsom Statsmand; han var sig
sit store Ansvar vel bevidst, og naar han – vel noget paavirket
af sin Følelse som Godsejer - ikke altid saa paa Landboforholdenes
i hans Tid brændende Spørgsmaal saaledes, som man nu
kunde ønske, at han havde set paa dem, saa tør man ikke tvivle
paa, at han lod sig lede af sin Overbevisning om det rette, og
det saa meget mere, som han var en sjælden human Mand;
Forordningen 1708, der afskaffede forskjellige grove Misbrug fra
Tiendeejernes Side ved Tiendetællingen, er saaledes hans Værk. Hans
ualmindelige Velvilje viste sig ogsaa derved, at han havde meget
ondt ved at vredes paa nogen, og at han sjælden slog Haanden
af nogen af de mange, han hjalp med Raad og Daad, «endskjønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
