- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
402

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Otto, 1641-1719, Gehejmeraad - Krabbe, Peter Greis, 1755-1807, Søofficer - Krabbe, Tage, 1553-1612, til Røsøholm og Jordbjærg i Skaane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de somme Tid tit kunde spasere uden for Landevejen». Han var
altid den samme, siger Biskop Worm, altid hin gamle, ærlige Hr.
O. K. I det hele staar han som en ualmindelig sympathetisk
Skikkelse, udrustet med adskillige af den gamle Adels allerbedste
Egenskaber, en ædel Personlighed med Hjærtet paa rette Sted.

Worm, Ligpræd. ov. O. K.
Danske Herregaarde IV: Holmegaard; X: Bækkeskov; XIV: Egholm; XV: Krabbesholm.
Skeel, Fam. Skeel S. 275 ff.
Holm, Danmark-Norges indre Hist. 1660-1720 I, 147. 150. II, 298 f.

G. L. Wad.


Krabbe, Peter Greis, 1755-1807, Søofficer,
Søn af Oberstlieutenant Frederik Christian K. (f. 1713 d. 24. Avg. 1776) og
Ingeborg f. Greersen (f. 8. Avg. 1732 d. 11. Juni 1784), er født 22. Nov.
1755, blev Sekondlieutenant i Marinen 1776, Premierlieutenant 1781,
Kapitajnlieutenant 1789, Kapitajn 1796, Kommandørkapitajn 1803 og
døde 21. April 1807. – 1784 var K. Chef for Transportbriggen
«Postillonen», 1788 Chef for Galejen «Kragerø» under Kontreadmiral
J. Arenfeldts Kommando og foretog under ham Angreb
paa Sveriges Vestkyst; 1802 Medlem af den norske Sødefensionskommission.
Mest bekjendt er K. bleven, da han 1800 førte
Fregatten «Freia» paa Konvoi til Middelhavet. 25. Juni traf han med
sin Konvoi ved Indgangen til Kanalen en overlegen engelsk Styrke,
som forlangte at visitere hans Skibe. Da dette stred mod K.s
Ordre, afslog han Begjæringen, men da Englænderne desuagtet
udsatte Fartøjer mod Koffardiskibene, udspandt der sig en haardnakket
Kamp, hvor hans Fregat angrebes af 4 engelske. Efter i Times
Fægtning, hvorved «Freia» næsten blev synkefærdig, strøg K. for
Overmagten og blev indbragt til Downs. Han blev dog snart efter
frigivet og udførte derefter sit Hverv. For hans kjække Opførsel
forærede Kongen ham ved hans Hjemkomst en Guldæressabel. –
K. blev 1794 gift med Sophie Juul Gaarder (f. 1773 d. 6. Juni 1837),
Datter af Oberstlieutenant G.

C. With.


Krabbe, Tage, 1553-1612, til Røsøholm og Jordbjærg i Skaane,
var Sønnesøn af nedennævnte Tyge K. og Søn af Mogens K. til
Vegholm og Karen Ged til Røsøholm og Jordbjærg; han blev født
paa Vegholm 9. Febr. 1553. Fra 1580-91 var han Hofjunker og
1593-94 Hofmarskal. Han havde forskjellige mindre skaanske Len,
deriblandt Himlinge Len 1588-97 og Øvids Kloster fra 1594 til
sin Død. 1609 var han Ritmester over den hallandske Fane af
Adelens Rostjeneste og deltog som saadan i Kalmarkrigen, under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free