Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Krogh, Gerhard Christoph, 1785-1860, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ranke Skikkelse, fine og udtryksfulde Ansigtstræk, anstandsfulde og
værdige Holdning dannede i Forening med hans aabne, frimodige
og mod alle hensynsfulde Væsen et harmonisk Hele, der imponerede
og fortryllede Omgivelserne. Nogen grundig Soldaterdannelse havde
han, som bemærket, ikke faaet, hverken i videnskabelig Retning
eller som praktisk Troppefører, men han havde et sundt og klart
Omdømme, forstod med Lethed at opfatte og sætte sig ind i det
væsentlige af en Sag og frygtede paa intet Punkt for at tage
Ansvar. Det var derfor naturligt, at der maatte blive Tale om at
vælge K. til Overanfører for Felthæren, det nørrejyske Armékorps,
navnlig hvis man ikke vilde sætte en af hans faa Formænd, den
ansete General Høegh-Guldberg (VI, 285), i Spidsen for Korpset.
En Ordre til K. om at overtage Overbefalingen skal ogsaa være
udstedt, men under den mærkelige Forvirring, der i denne Sag
herskede i det nydannede Krigsministerium, atter tilbagetaget. Det
skulde være en Indrømmelse, som Krigsminister Tscherning vilde
gjøre Folkestemningen, der nærede Mistro til K., fordi nære
Slægtninge af ham beklædte høje Stillinger i Hertugdømmerne. Som
bekjendt blev Resultatet, at Oberst Hedemann (VII, 191), en af
Hærens yngre Afdelingschefer, blev Overgeneral, medens K. maatte
blive tilbage i Kjøbenhavn. Paa sine gjentagne, bestemt fremsatte
Begjæringer om Anvendelse i Felthæren banede han sig dog Vej
til denne, og i Juni Maaned blev han udnævnt til Chef for 5.
Infanteribrigade. Den følgende Maaned, ved Hedemanns Afgang,
blev han Overgeneral. Under Vaabenstilstanden, der indtraadte
efter Konventionen i Malmø i Avg. 1848, blev i Okt. den nørrejyske
Generalkommando overdraget ham med Stabskvarter i
Fredericia. Hans Ophold her og Interesse for at skaffe Hæren
Støttepunkter ved Lille Bælt førte til, at Befæstningsarbejder ved
Fredericia, denne helt forsømte, næsten til en aaben By reducerede
Fæstning, bleve paabegyndte med Iver og Kraft.
Da Felttoget i 1849 aabnedes 3. April, stod K. paa ny i
Spidsen for Hæren med Oberstlieutenant Læssøe som Stabschef.
Stærke Brydninger vare imidlertid tilstede mellem Overkommandoen
og Krigsministeren, General Hansen (VI, 598). I Følge en af Læssøe
i Febr. udarbejdet Felttogsplan skulde Hovedhæren rykke frem i
Sundeved, medens Krigsministeren vilde have Hovedangrebet udført
ved en Landgang i Frederiksort eller Kiel. Den franske General
Fabvier, som Ministeren havde faaet indkaldt, havde en 3. Plan,
hvorefter Hæren væsentlig skulde indskrænke sig til Defensiven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
