Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Krogh, Gerhard Christoph, 1785-1860, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter skarpe Meningsudvexlinger gik dog Overkommandoens Tanke
i Hovedsagen igjennem, men just som Hæren havde sat sig i
Marche, indfandt Ministeren, ledsaget af Fabvier, sig i Hovedkvarteret
og lod Udførelsen af Operationerne til Dels stille i Bero.
Nye Rivninger vare da uundgaaelige, og Ministeren greb nu den
Lejlighed, som den i Ekernførde Fjord lige indtraadte Katastrofe,
hvori, som det senere viste sig, Overkommandoen var aldeles
sagesløs, frembød, til at forlange K. og hans Stabschef fjærnede,
hvilket skete 12. April.
Ved Felttogets Aabning i Sønderjylland i 1850 overtog K. for
3. Gang Overbefalingen, denne Gang med Oberst Flensborg som
Stabschef. 23. Juli var Hæren efter flere Dagsmarcher i stærk
Varme naaet frem 1 Mils Vej sønden for Flensborg og skulde den
følgende Dag ved et koncentrisk Angreb af dens Hovedmasse, de
2 paa Mysunde- og Slesvigvejen staaende Divisioner Schleppegrell
og Moltke, bryde igjennem den af General Willisen kommanderede
Insurgenthær, hvis Reserver formodedes at staa mellem Langsø og
Arnholt Sø, medens en mindre Styrke, Brigaden Schepelern, omgik
Fjendens venstre Flanke. I sidste Øjeblik undergik denne dristige
Plan dog nogen Ændring, foranlediget ved, at Hærens højeste Chefer,
der om Aftenen vare samlede i Hovedkvarteret i Bilskov Kro,
enstemmig udtalte, at hvis Tropperne i ét Træk skulde bringes
frem til den fjendtlige Hovedstilling, vilde de være for anstrængte
til at kunne gaa løs paa denne med den tilbørlige Elan. Til
denne Udtalelse ansaa K. sig forpligtet at tage Hensyn, og
saaledes hidførtes Indledningskampen ved Stenderup og Helligbæk.
Selve Hovedkampen ved Isted 25. Juli, det største Slag i aaben
Mark, der er udkæmpet i Norden, blev som bekjendt gjennemført
af Afdelingerne med glimrende Bravour, ledet af K. med koldblodig
Fasthed og Bestemthed. De talrige, tidlig paa Formiddagen fra
forskjellige Steder indløbende Jobsposter – vanskelige at kontrollere
paa Grund af en tæt over Kamppladsen hvilende Regntaage –,
navnlig om Ulykken, der skulde være overgaaet Schleppegrells
Division ved Stolk, foranledigede vel, at man ved Tilbagekaldelse
af Schepelerns Brigade gav Afkald paa en Del af Sejerens Frugt,
men berøvede intet Øjeblik Overkommandoen dens Ro og Fatning
eller gjorde den vaklende med Hensyn til Udførelsen af
Hovedtanken: et energisk Gjennembrud af den fjendtlige Slaglinje.
Krigsministeren, der umiddelbart efter Sejeren gav Møde ved Hæren,
som han fandt i den fortrinligste Forfatning, anerkjendte K.s store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
