Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuhlau, Daniel Frederik Rudolph, 1786-1832, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I 1818 tillagdes der K. den ved Harpenisten Juncks Død ledigblevne
Gage af 300 Rdl. som kongl. Kammermusikus. Dermed
fulgte den Forpligtelse foruden efter Tilsigelse at spille Klaver i de
kongelige Gemakker tillige at skrive Lejlighedsmusik til Hoffets
Brug eller, naar dette ikke befaledes, Musik for Theatret. Der
sendtes ham snart efter en Text til et Syngespil, «Elisa» af Boye,
som blev opført 1. April 1820. Musikken manglede maaske noget
af «Røverborgens» Friskhed, hvad der vel nærmest havde sin
Aarsag i den udramatiske Text; men i det hele er den fortræffelig og
paa sine Steder af stor Skjønhed. Ouverturen hører til K.s bedste
Arbejder. Men den slette Text gjorde, at Publikum ingen Interesse
kunde faa for Stykket, og det henlagdes efter faa Opførelser.
Disse gjentagne uforskyldte Uheld med hans dramatiske Arbejder
vare maaske medvirkende til, at K. i 1821 foretog en større
Udenlandsrejse; men i øvrigt var Rejselyst en fremtrædende Tilbøjelighed
hos ham. Allerede som ganske ungt Menneske havde han i 1804
fra Hamborg gjort en Kunstrejse med en jævnaldrende Ven til
Bremen, og paa en anden Rejse havde han gjæstet Berlin. Fra
Kjøbenhavn havde han i 1815 sammen med Valdhornisten Schuncke
foretaget en Kunstrejse til Stockholm, hvor han gjorde megen Lykke;
han blev senere Medlem af det kongl. musikalske Akademi i Stockholm.
I 1816 var han i Hamborg. Gøteborg, hvor han havde
personlige Forbindelser, besøgte han gjentagne Gange. I 1821 gik
Turen til Tyskland, hvor han over Leipzig tog til Schweits og
der fra til Wien, Rejsens egentlige Maal. Her blev han i længere
Tid, men havde den Skuffelse ikke at træffe den af ham højt
beundrede Beethoven, da denne var bortrejst. Paa en senere Rejse
i 1825 traf han ham og blev meget venlig modtagen af den just
ikke altid tilgængelige store Mester. Paa denne Tid var Musiklivet
i Tyskland meget rigt; Webers «Jægerbruden» gik sin epokegjørende
Gang over de tyske Scener, og Rossini fejrede med sin bedaarende
Melodiøsitet i «Barberen i Sevilla» og flere andre Operaer en Række
af Triumfer. Allerede i 1819 havde Siboni bragt Rossini frem i
Danmark, men saa vel K. som Weyse havde stillet sig kritisk over
for den italienske Musik. Ikke desto mindre kan der ikke være
Tvivl om, at K. er bleven paavirket af denne Musiks Ynde, og
Operaen «Lulu» bærer Vidnesbyrd derom.
Dette sit Hovedværk skrev K. efter sin Hjemkomst i 1822 til
en i det hele god Text af Güntelberg, og Stykkets ejendommelige,
æventyrlig-fantastiske Æmne var netop egnet til at tiltale K., medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
