Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til den pludselig gled ud af Sporet og — faldt
pladask ned gennem Rummet!
Men hun var ikke dum, Vanlandelise, og
begreb straks, at hun var bleven trukket ned i
et Stjerneskud — noget, man meget maa tage
sig i Agt for, naar man bor ved Mælkevejen.
Men saa godt hun kunde, klyngede hun sig
fast til Takkerne paa Stjernen, og skønt hun
frøs, saa Fingrene blev blaa, og hun næsten
ikke mere forstod, at hun havde en Næsetip,
holdt hun sig tappert fast.
I Begyndelsen troede hun, at Faldet aldrig
vilde faa Ende. Mange hundrede Mil i Timen
gik det gennem tynd hvidblaa Luft, og
undertiden var hun meget bange for, at hun skulde
støde mod de mange brændende Kloder, som
alle Vegne snurrede omkring hende. Men paa
de Steder var Luften altid meget varmere, og
skønt hun var bange, føltes det alligevel
behageligt og gjorde godt i de forfrosne Hænder,
saa længe Varmen varede ved.
Endelig efter en lang, lang Rejse saa’ hun en
uhyre Klode med et Par blanke Messingringe
om sin tykke Mave og senere en til med tre
Maaner, som langsomt kredsede om den. Det
begyndte at blive varmere, og Stjernen dalede
langsommere. Paa lang Afstand saa’ hun en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
