Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stor Verden — næsten som den hun selv
beboede — meget pænt og ordentligt inddelt i grønne
Felter ved en hel Mængde sorte Streger. «Det
er Mars,» tænkte hun — for hun kunde sin
Geografi. «Nu kan vi ikke have langt til
Jorden, og dér maa Stjernen blive liggende, for
dér plejer alle Stjernerne at blive liggende.»
Ikke saa snart havde hun faaet sagt det, før
hun lige under sig fik Øje paa en stor hvid
bakket Sneslette og — efter endnu et Par
Sekunder til — en vældig Snedynge, som lignede
en rigtig Snefæstning. Og midt i den stod et
amerikansk Flag, som var sat fast paa en
Spadserestok.
— Gudskelov! sagde hun til sig selv. Nu
er vi der. Dette her er naturligvis Nordpolen.
Det var det naturligvis. Der laa en Ostemad
i Avispapir, som Opdageren havde tabt — alting
holder sig saa forfærdelig længe ved Nordpolen.
Den spiste hun, og da hun ogsaa saa’ Spor af
store Galoscher, styrede hun Stjernen, som nu
atter skikkeligt gjorde Tjeneste som Kælke, i
samme Retning.
— Nu er vi snart i Grønland, sagde hun til
sig selv. Dér, hvor hun boede, maatte
nemlig alle Børn absolut være stive i deres
Geografi, for det kunde jo hænde, at de kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
