Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hängen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hängen—Harfenist
hängen I vt og vr (sich h.) 1. henge (sig)
er hängte den Überzieher an die Wand,
an den Nagel; der Mörder wurde
gehängt; er hat sich gehängt; F eher lasse
ich mich h.; fig. viel Geld an einen,
etwas h. (koste, ofre, sløse)-, er hat alles
an das Unternehmen gehängt (satt alt
inn på —); 2. henge, feste, slutte sig (til):
sein Herz an etwas h.; sich an einen h.
1. slutte sig til en, bli ens venn, 2. F
henge sig på en, løpe efter en; II vi, se
hangen; særlig presensformene av hängen
brukes nu meget intransitivt; forholdet
mellem hangen og hängen er nu således:
pres hangen st, vi (men sj. i nordt.) —
hängen vt og vi; pret hing vi og vt —
hängte vt; pp gehangen vi (overtysk også
vt) — gehängt vt. Hängen n hengning;
F mit H. und Würgen med slit og slep.
hangenbleiben el. mest hängenbleiben
(er bleibt, blieb hängen — ist
hängengeblieben) bli hengende, sitte fast: ihr
Kleid blieb an den Dornen hängen; fig.
von seinem Latein ist bei ihm sehr
wenig hängengeblieben; die Sache blieb
lange hängen (kom ikke videre).
hängenswert, -würdig a som fortjener
å bli hengt, (om billeder) ophengt.
Hängeohren pl hengeører.
Hanger m, -s; - sjøu. hanger.
Hänger m, -s; - 1. henger; 2.
løst-hengende kjole (hos unge piker).
Hängereck n trapes, -schloss n
hengelås. -weide f tårepil.
hängig a 1. hengende, hellende; 2. fig.
svevende, uavgjort (om rettssak o. 1.).
Hangmann = Henker.
Hängsei n, -s; - hempe, stropp.
Hanke f; -n hofte, lår, hase (på hester):
ein Pferd auf die Hanken setzen.
Hannoveraner(in) m, (/) hannoveraner.
hannoveranisch, hannoverisch,
hannoverisch a hannoveransk.
Hans m, -ens (-en; dat og akk ofte -en);
-en (-e*) 1. Hans (egennavn); 2. F i en
rekke vendinger med nedsettende bet.:
ein dummer H.; ein grosser H. (storkar,
storskryter); ein kurioser H. en underlig
skrue; Hans Dampf viktigper, skryteper;
H. Dumm; Hans Ohnesorg Per Likeglad,
Lystig. H. in allen Gassen (som stikker
sin nese i alt); wenn das nicht so ist, will
ich H. heissen kan du kalle mig en krakk.
Hansa, Hanse f hansa. Hansabund m
hansaforbund. -stadt f hansaby.
Hänschen n Hansemann.
Hanse’at m, -en; -en hanseat,
hanse-’atisch a hanseatisk.
Hansel, Hänsel = Hänschen.
Hänselei f; -en = Hänseln, Hänselung.
hänseln vt 1. einen h. la en gjennemgå
latterlige ceremonier ved optagelse i et
selskap, forening, „hanse, hønse"; 2.
sjøu. linjedøpe; 3. drive gjøn med, erte,
drille. Hänseln n.
Hänselung f; -en 1. narreceremoni,
„hønsning"; 2. linjedåp, -døpning; 3.
gjøn, erting, drilleri.
Hansestadt = Hansastadt.
Hansnarr m dummepeter. -wurst m
klovn, bajas, hanswurstartig a bajasaktig.
Hanswursterei /, -wurstkomödie f,
-wurstspiel n bajasoptog, -jakter, -komedie,
narrespill. -wurststreich m bajasstrek,
narrestrek, -wurstwitz m bajasvits.
Hantel m, -s; - (f; -n) manual.
hanteln vi gymnastisere, øve sig,
arbeide med manualer.
hantieren I vi 1. arbeide med hendene;
2. være optatt, ha å gjøre; styre og stelle;
3. bråke, rumstere; 4. drive en håndtering,
et håndverk (ein Gewerbe treiben); II vt
håndtere, behandle, stelle. Hantieren n.
Hantierung /; -en 1. håndtering,
behandling, sy sling; 2. håndtering, håndverk,
yrke.
Hapag f fork. =
Hamburg-Amerikanische Paketfahrt-Aktiengesellschaft.
haperig a 1. (om personer) stammende,
hakkende, ujevn, usikker; 2. (om ting)
vanskelig, innviklet, kinkig.
hapern vi upers stå fast, gå i stå,
knipe: woran hapert es? hvad er det det
står på, kniper med?
Häppchen n, -s; - liten munnfull, smule.
happen vi snappe, glefse (nach etwas).
Happen m, -s; - munnfull.
happig a glupsk, grådig; ivrig.
Happig-keit f grådighet, lystenhet.
Haps n glefs, jams: mit einem (auf
einen) H. verschlingen,
haps! int bums! plask!
hapsen vi = happen.
har! int (til hester) hei!hypp!venstre!;
der eine will hott, der andere har den
ene vil hit, den annen dit.
harangieren vt harangere (feierlich
anreden).
Harass m, -es; -e hand. glasskurv.
Härchen n lite hår, hårstrå.
Harde f; -n (i Schleswig-Holstein) sogn,
herred.
I hären a av hår, hår-.
II hären vi og vr (sich h.), se haaren I.
Häresie f heresi, kjetteri.
Hä’retiker(in) m (f) kjetter(ske).
häretisch a kjettersk.
Harfe /; -n 1. mus. harpe: (die) H. (auf
der H.) spielen; die H. schlagen; 2. agr.
kornharpe.
harfenartig a harpelignende.
Harfe’nett n, -(e)s; -e mus. liten harpe.
Harfe’nist m, -en; -en, -in f; -nen
harpist, harpespiller(ske).
30 — Tysk-norsk. 929
930
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
