Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - spinos ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spinos—!
wirtel. -wocken m — -rocken, -wolle
f ull til spinning.
spi’nos, spi’nös a 1. tornet, takket; 2i
fig. tornefull, vanskelig.
I Spint m (ri), -(e)s; -e dial. 1. fett;
2. rdrand, deigrand (i brød); 3. = Splint.
II Spint n, -(e)s; - (kornmdl) „spint"
(omtr. 3 liter).
spintisieren vi F gruble, fundere.
Spi’on m, -s; -e 1. spion; speider
(Kundschafter); 2. spion, sladrespeil.
Spionage
’näzhaj /; -n spionasje,
spionering (Kundschafterei).
Spionagedienst m = Spionendienst,
-gesetz n spionlov.
Spionendienst mspiontjeneste. -furcht/
spionfrykt, -skrekk, -riecher m F en
som lukter (værer) spioner overalt.
Spionentum n, -s spionvesen, spioneri.
spionieren vi spionere; speide [-(auskundschaften).
Spionieren n, -s, Spioniererei /; -en,
Spionierung f; -en spionering,
spioneri.
Spionin f; -nen kvinnelig spion.
Spiräe f; -n bot. spirea.
spi’ral a spiralförmig, spiral-.
Spiralachse f spiralakse. -bohrer m
tekn. spiralbor.
Spirale f;- ni. (især mat.) spiral(linje),
skruelinje; 2. ark. spirallinje, volut; 3.
spiralfjær (i ur).
Spiralfeder f spiralfjær. -form f
spiralform. spiralförmig a spiralförmig.
Spiralgang m spiralgang, sneglegang. -gefäss
n bot. spiralkar. -linle f = Spirale 1.
-nebel m astr. spiraltdke, stjernetåke
(se KH). -pumpe f tekn. spiralpumpe.
-rad n tekn. skruehjul. -rohr n, -röhre /
spiralrør. spiralständig a bot. spiralstillet.
Spiralwindung f spiralvinding.
Spi’rant m, -en; -en (sprogv.) spirant
(Reibelaut, Hauchlaut).
Spiri’lle f; -n bot. spir ill, skr ueb akter ie.
Spirit m, -s; -s 1. farm. sprit, essens;
2. dnd, mediumistisk dnd.
Spiritismus m spiritisme
(Geisterglaube, -lehre).
Spiri’tist m, -en; -en spiritist.
spiritistisch a spiritistisk.
spiritu’al a ulegemlig, åndelig.
Spiritualien pl åndelige ting (saker),
trossaker.
spiritualisieren vt 1. åndeliggjøre; 2.
utdra sprit av, destillere.
Spiritualismus m (f i los.) spiritualisme
(Lehre vom Wesen des Geistes).
Spiritualist m, -en; -en spiritualist
(Anhänger des Spiritualismus).
Spiritualität /; -en spiritualitet; 2.
ulegemlighet, dndelighet (Geistigkeit,
geistiges Wesen).
1945
spiritu’ell a I. spirituell (geistig); 2. =
spirutual.
spiritu’os, spiritu’ös a spirituøs,
sprit-holdig, alkoholholdig, alkoholisk.
Spirituosen pl spirituosa, alkoholiske
drikker.
Spirituosenhandel m handel med
spirituosa.
Spiritus m, -(ses); -(se) 1. spiritus,
livsdnd; S. familiaris skytsdnd, hjemmets
dnd; S. rector livgivende (styrende) dnd;
2. fig. ildjullhet, fyrighet; 3. spiritus,
sprit, spirituosa.
Spiritusapparat a spritapparat.
spiritusartig a spiritusaktig, alkoholisk.
Spiritusbrennerei f spritfabrikk,
bren-nevinsbrenneri. -destillation f spiritus-,
spritdestillering. -erzeugung / spiritus-,
spritfremstilling. -fabrikant m spiritus-,
spritfabrikant. -fabrikation f spiritus-,
sprittilvirkning. -gehalt m sprit-,
alkohol-gehalt. -geruch m spritlukt.
spiritushaltig a spritholdig, alkoholisk.
Spirituskocher m, -kochmaschine /
spritapparat, -koker, primus, -konsum
m spritkonsum, -forbruk, -kraftmaschine
f tekn. spritmotor. -lampe f spritlampe.
-motor m tekn. spritmotor. -nase f
bren-nevinsnese. -wa(a)ge / spritprøver, -måler
alkoholometer.
Spirre /; -n bot. blomster skjerm.
Spirsäure f kjem. salicylsyre.
spissen (jaktu.) 1. vi pipe (om hjerpe);
2. vt lokke (hjerpe) med pipe.
Spi’tal n, -s; -er* 1. hospital, sykehus;
2. gamlehjem; se Hospital.
Spitaler, Spitäler m, -s; - 1.
sykehus-patient; 2. gamlehjemslem.
Spitalfieber n hospitalsfeber. -schiff n
hospitalsskib.
Spittel n (m), -s;- = Spital.
Spittler(in) m, (f) = Spitäler.
spitz a og adv 1. spiss: spitzer
Ellbogen, Winkel; spitzes Messer; spitze
Nadel; s. auslaufen løpe ut i en spiss; 2.
jig. spiss, skarp, bitende: spitze
Antwort, Bemerkung, Zunge; 3. spissfindig;
4. fin, nøie: s. wiegen veie fint (knapt);
etwas s. nehmen ta noe nøie, ta noe ille
op; etwas s. kriegen begripe noe, fd noe
inn i sitt hode; etwas s. haben fd (ha)
noe pd det rene.
Spitz m, -es; -e (dimin Spitzchen,
-lein) 1. sydt. = Spitze; 2. spisshund; 3.
F lett rus: einen kleinen S. haben være
pd en halv slør.
Spitzahorn m bot. = Lehne III.
-am-boss m tekn. sperrhorn (ambolt med to
horn), -axt f berg. spisshakke. -bart m
fippskjegg, -beutel m filtrérpose.
-blättern pl pat. vannkopper (varicellae).
-bogen m ark. spissbue, -bogenfenster
2014
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
