Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spitze ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spitze—!
n spissbuevindu. -bogenform /
spissbue-Jorm. spitzbogenförmig a spissbueformig,
spissbue-. Spitzbogenstil m spissbuestil,
gotisk, stil. spitsbogig, -bögig a i
spissbuestil, gotisk. Spitzbohrer m tekn.
spiss-bor, centrumsbor. -bübchen n liten
spiss-bub el. skøier. -bube m 1. spissbub, skurk,
kjeltring; 2. skøier, skjelm, filur,
-buben-bande f bande skurker, kjeltringer (tyver).
-bubengesicht n skurke-, kjeltringfjes;
skøierfjes. -bubensprache f (omtr.)
tyve-sprog. -bubenstreich m skurke-,
kjeltringstrek; skøierstrek. -büberei f =
-bubenstreich. -bübin f, se -bube.
spitzbübisch a 1. skurkaktig; 2. skøieraktig,
skjelmsk.
Spitze /; -n (dimin Spitzchen, -lein)
1. spiss, odd; topp; spir; topp-punkt, die S.
einer Nadel, eines Messers; S. einer
Gabel gaffelklo; S. eines Berges fjelltopp;
S. eines Turmes spir; S. einer Pfeife
pipespiss; die S. eines Winkels; etwas
hat die S. (høidepunkt) erreicht; in eine
S. auslaufen; auf der S. stehen std pd
spissen, fig. std og vippe; 2. spiss (fremste,
ledende, ledelse): die Spitzen der
Behörden de øverste myndigheter; die
Spitzen der Gesellschaft sosieteten; an der S.
eines Unternehmens stehen; an der S.
sein (også sport) ha ledelsen, være i teten;
sich an die S. einer Bewegung stellen;
3. fig, spiss, brodd; det ytterste, ytterste
grense: einer Sache die S. (brodden)
abbrechen; einem die S. bieten; die Dinge
auf die S. (aufs äusserste) treiben; 4.
fig. spiss, spydighet: stikkpille, skose,
finte: Spitzen austeilen, mit Spitzen
handeln; 5. fig. point: die S. eines
Epigramms, eines Witzes; 6. spiss, knipling:
geklöppelte S.; Brabanter S.; 7. typ.
= Spitzkolumne; 8. hand.
overskudds-aksje; 9. mil. spiss.
Spitzeisen n tekn. spissjern, -meisel.
Spitzel m, -s;- 1. politispion; tyster;
provokatør; 2. = Spitz 2.
spitzeln 1. vt spisse (kvesse) litt; 2.
vr sich s. løpe ut i en spiss.
Spitzeltum n, - sl. (politi)spionsystem;
2. (kollektivt) politispioner.
spitzen I vt 1. spisse, gjøre spiss, kvesse,
skjerpe: einen Bleistift s.; die Feder s.
(nu mest fig.); tekn. Stecknadeln s.;
Pferde s. (skjerpe); Pfähle s. (hugge til);
ein Tau s. (katte); Getreide s. (kaste); 2.
(om legemsdeler): die Ohren s.; den Mund
s.; 3. fig. gjøre spist, skarpt: seine
Antwort s.; das ist auf mich gespitzt
(myntet på mig, en skose til mig); 4. fig. auf
etwas gespitzt sein være ivrig,
nysgjerrig efter å få vite noe; II vr
sich s. 1. bli spiss, tilspisses: sein Gesicht
1945 2015
spitzt sich; 2. sich auf etwas (akk) s.
gjøre sig håp om noe. Spitzen n.
Spitzenarbeit f kniplingsarbeide.
-ar-beiterin / kniplerske. -ärmel m
knip-lingserme.
spitzenartig a kniplingsaktig, -lignende.
Spitzenband n kniplingsbånd, -kant.
-barbe f smal kniplingsbord. -belastung
f (elek., jernb. o. 1.) toppbelastning, høieste
belastning, -besatz m kniplingsbesetning.
-borte f kniplingsbord. -einsatz m
innfelt knipling, mellemverk. -entladung f
elek. spissutladning. -fabrikation f
knip-lingsfabrikasjon, -tilvirkning, -führer m
mil. fører av spissen, -garn n kniplegarn,
-tråd. -glas n filigranglass. -grund m
kniplingsbunn. -handler m
kniplings-handler. -handschuh m kniplingsvante.
-hemd n kniplingsbesatt linnet,
-känt-chen n, -kante / kniplingskant, -bord.
-katarrh m pat. spisskatarr (apicitis).
-kissen n kniplepute. -kleid n kjole
besatt med knipling, -klöppel m
kniple-pinne. -klöppelei f, -klöppeln n knipling
(handlingen), -klöppler(in) m, (f)
knipler-(ske). -kompanie f mil. (kompani som)
spiss, fortroppskompani. -kragen m
kniplingskrave. -leistung f (mek., elek.,
sport osv.) toppydelse, -prestasjon,
rekord-ydelse, -prestasjon, -licht n elek. buelys.
-lohn m topplønn, -maschine f
kniple-maskin, -muster n kniplingsmønster.
-Organisation f topp-, hoved-,
centralorgan-isasjon. -patrouille f mil. forpatrulje.
-rand m kniplingskant, -bord. -reiter m
forrider. -schal m kniplingssjal. -schleier
m kniplingsslør. -schraube f tekn.
spiss-skrue. -seide f kniplingssilke. -stich
m kniplingssøm. -sticken n, -Stickerei f
kniplingsbroderi. -Stickerin f
kniplings-brodererske. -tanz m tåspissdans.
-taschentuch n kniplingslommetørklæ.
Spitzente f zool. spiss-, stjertand.
Spitzentuch n kniplingsduk;
kniplings-tørklæ, -sjal. -verband m =
-Organisation. -wein m aller beste vin. -werk n
kniplingsverk, kniplinger. -Wirker m
knipler, -zwirn m knipletrdd.
Spitzer m, -s; - 1. (til)spisser; 2. =
Spitz 2.
Spitzfeile f tekn. spissfil. -findelei f
spissfindighet, sofisteri, hårkløveri.
spitz-findeln vi være spissfindig, sofistisk,
-findig a spissfindig, sofistisk. Spitzfindigkeit
f spissfindighet, sofisme, hårkløveri.
-find-ler m spissfindig person, h dr kløver, -flosse
f zool. taggfinne. -geschoss n mil.
spiss-projektil. -gewölbe n ark. spissbuehvelv.
-giebel m spissgavl. -glas n spissglass,
konisk vinglass, -haar n bot. snerp.
-hacke f = -axt; ishakke. -hammer m,
-haue f tekn. spisshammer; spisshakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
