Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
så skarp det år. Den lange, magre man
begynte at trave mellem bordet der ved vinduet
og sengen på den væg, som vendte ut til den
ytre gang, — den, som delte huset; han
travede og travede langs den indre væg forbi
den store ovn med to Oldenborgere på, bægge
i forfærdelige parykker; han travede til takten
af et gammelt stue-ur på væggen mot ovnen.
Det slog netop syv med megen støj af et
sangværk. Hans seng var af frisk, poleret bjørk;
langs væggene derimot gamle, værkbrudne
stoler med et nyt ben eller to, somme med ny
halv-ryg. Væggene selv behængte med
malerier, hvori en rød-gul arm eller en brun-rød
kjole ænnu var synlig, ellers alt mørkt.
Rammerne havde mere efter fluerne æn efter
forgylleren. Og Konrad Kurts buldrende tale
under marschen var omtrent som stuen, et
sammenrør af gammelt og nyt, mest af gammelt
om familjen og ikke uten skryt, mindre af det
ny, og dette efter nutidens tarveligere snit.
Han fortalte uten sønnens eder og billeder;
men med adskillig kraft. Han skrøt i det ene
øjeblik, spottede i det næste, som sønnen ofte.
Summa summarum blev dog den, at den
storartede æt var færdig; stammen dugde ikke
længer. Skulde den reddes, den og ættens
siste ejendom, så måtte de bruke inpodning.
Et nyt, stærkt træ måtte finnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
