Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munchs fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XXI
som de indeholde, thi hvorvel enkelte af disse muligt kunne grunde sig paa sikkre,
uafhængige Optegnelser, hidrøre dog vist de fleste fra løse Klostersagn, vel endog
fra Misforstaaelser. Dette gjelder endnu i højere Grad Kompilatoren Matthæus
aj Westminster, der i det 14de Aarhundrede sammenskrev sin Krønike, flores
historiarum, efter mange ældre Krøniker, af hvilke de fleste ere bekjendte. Alle
de her nævnte Chronister, saa vel som et Par andre, hvorom det her er overflødigt
at yttre mig nærmere, har jeg kun eiteret, hvor de syntes at kunne kaste noget
Lys paa Beretningen i Chron. Sax., og tillige hvor de i dem meddeelte særegne
Notitser ikke syntes ganske forkastelige. De af dem, der ere udkomne i første
Bind af Monumenta historica Britanniæ, London 1848, fol., nemlig Chron. Sax.,
Asser, Ædhelweard, Florents af Worcester, Simeon af Durham, og Henrik af
Huntingdon, har jeg eiteret efter Udgaven i hiint Verk; forresten har jeg maattet
benytte de ældre Samlinger.
Af tydske og franske Kildeskrifter maa de saakaldte frankiske Annaler omtales
under Eet, nemlig den Række af Annaler, der oplyser Karolingernes Historie;
de begynde med de lorschiske (laurissenses) Annaler (fra 741—801); det samme
Tidsrum er ogsaa blevet behandlet af den bekjendte Einhard, Karl den stores
Svigersøn, hvis Annaler, efter Ligheden med Lorseher-Annalerne at dømme, ere
udarbejdede efter disse, saa langt de naa; de ere derhos fortsatte indtil 829. Her
tage de saakaldte Bertinianske Annaler fat, hvilke, hvorvel neppe med Rette,
have faaet deres Navn efter Klosteret St. Bertin; de bestaa af tre Dele, af hvilke
den Iste, hvis Forfatter ej kjendes, naar fra 830 til 835; den anden, der skyldes
Biskop Prudentius af Troyes, fra 835 til 861, og den tredie, fra 861 til 882, er
udarbejdet af Hinemar, Erkebiskop i Rheims. Disse Annaler dvæle, hvad man
af Forfatternes Hjemsteder ogsaa kan slutte, nærmest ved Begivenheder,
forefaldne i det nuværende Frankrige. De egentlige tydske Begivenheder meddeles
derimod i de saakaldte Fulda-Annaler, udarbejdede af Munke i St. Bonifacii
Kloster i Fulda, nemlig af Enhard, til 838, af Rudolf, til 863, af en Ubekjendt
(maaskee Meinhard, Rudolfs Discipel) til 882, af en Anonym, fra 882 til 887, og
af en Anonym fra Bayern, ligeledes fra 882, men heelt til 901. Som en Fortsættelse
af de her nævnte Krøniker kan man igjen for Frankriges Vedkommende regne de
Annaler, der have deres Navn efter St. Vaasts Kloster i Arras (Annales Vedastini),
fra 877 til 900, og for Tydsklands, eller egentlig begge Landes, de af Regino, Abbed
i Pruym Kloster, forfattede, der naa til 906, og som senere af en Unævnt ere blevne
fortsatte indtil 967. Alle disse her opregnede Annaler indeholde lutter samtidige,
originale Notitser, og fortjene derfor ubetinget Tiltro. De ere senere blevne
benyttede af yngre Annalister, og tildeels endog forvanskede af dem. Man kan overhoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
