Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munchs fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXII FORTALE
antage som vist, at hvad yngre Annalister, der forresten udskrive hine ældre
Annalers Ord, have andet eller mere end disse, er urigtigt. Jeg har derfor med
Flid kun holdt mig til de nysnævnte Kilde-Annaler, og anseet det tilstrækkeligt,
for at godtgjøre et Faktum, alene at paaberaabe mig den eller de af disse, hvori
det stod omtalt, uden at opregne den hele Række af senere Annalister, der kun
have udskrevet de ældre, f. Ex. Annales Mettenses (Regino), Chron. Normannorum
(Bertiniani og Vedastini) o. s. v. Jeg har citeret dem efter Pagina i den bedste og
nyeste Udgave af dem, nemlig i Pertz’s Monumenta historica Germaniæ, 1ste Bind.
Om de øvrige, mindre vigtige, tydske og franske Annaler, som hist og her ere
benyttede, findes der paa sit Sted tilstrækkelig Oplysning.
De tydske historiske Forfattere fra det 10de Aarhundrede, hvis Skrifter
fornemmelig kaste Lys paa Nordens Historie, ere Munken i Corvei, Widukind (fra
Midten af det 10de Aarhundrede), som i 3 Bøger har beskrevet Saxernes Historie
indtil 968, Thietmar, Biskop af Merseburg († 1018), der har skrevet et
indholdsrigt «Chronicon» i 8 Bøger, hvilket naar til 1018, og endelig Mag. Adam af Bremen,
hvis bekjendte Gesta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum, i fire Bøger, indtil
1075, indeholde saa mange vigtige, men just ikke alle lige paalidelige, Oplysninger
for Nordens Historie, af hvilke flere have en særegen Interesse derved, at de efter
Frfs. udtrykkelige Vidnesbyrd ere ham meddeelte af den danske Konge Sven
Ulfssøn. For Frankriges Vedkommende maa man især nævne den rheimske Prest
Flodoards Annaler, der naa til 966, og den rheimske Munk Richers «Historier»,
der i fire Bøger omfatte Begivenhederne fra 888 til 945. De her nævnte
Forfattere maa, paa Mag. Adam nær, ogsaa ansees som samtidige med de
Begivenheder, de fortælle, og ere følgelig aldeles troværdige. Jeg har citeret dem efter
den nyeste Udgave i 5te Bind af Pertz’s Monumenta. Mag. Adams Skrift er citeret
efter Udgaven i 9de Bind af Pertz’s Monumenta, eller den særskilte Udgave af 1846.
Men foruden hine Historiebøger, der vedkomme Frankrige i Almindelighed,
har Nordmandie ogsaa særegne Skribenter, der behandle Hertugernes Historie,
og i Begyndelsen af denne meddele en heel Deel Sagn om Nordmannernes
Nedstammeise, tidligste Bedrifter, og om Gange-Rolf, der aabenbart vise sig som
egte nordmanniske, ja man kunde sige norske, ej alene fordi de ej findes hos andre
Forfattere, men og fordi de endnu ganske have Saga-Charakteren. Denne
fremtræder tydeligst hos den ældste af dem, Dudo, Kannik i St. Quentin fra Begyndelsen
af det Ilte Aarhundrede, om hvilken jeg har meddeelt de fornødne Efterretninger
B. II. S. 282; Dudo’s Saga-Charakteer gaar endog saa vidt, at han hyppigere indskyder
Kvad, skjønt rigtignok paa Latin. Dudo benyttedes igjen af Viljam af Jumieges
(Willelmus Gemeticensis) som fortsatte den nordmanniske Historie til 1137, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
