Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEUTONER
15
er ogsaa heel tvivlsom. Ordet Teut-, hvoraf deres Navn er sammensat,
forekommer ikke saa meget i det tydske, som keltiske Navne, f. Ex. Teutomatus,
Teuto-malus; Romerne stødte allerførst paa dem i galliske Egne og tildeels i Forbindelse
med galliske Nationer; hvad Plinius angaar, da kan man ikke ret stole paa ham,
efterdi han ofte benytter Notitser, flere hundrede Aar gamle, som om de vare
samtidige, og blander dem sammen med samtidige (f. Ex. hvor han omtaler Thule
og Mare cronium), en Fejl, hvori overhoved alle de ældre Geographer have gjort
sig skyldige. Desuden kunde Tilfældet være med Teutonerne, som maaskee med
Kimbrerne og ganske vist med Boj erne, at deres Navne vedble ve i de af dem
tidligere beboede Egne, og gik over paa deres Efterfølgere. Det er derfor ikke
usandsynligt at Kimbrerne og Teutonerne virkelig vare keltiske Folkeslag, og i
dette Tilfælde kan man ansee deres Tog for den sidste Akt af det keltiske Folks
Bortdrivelse fra Nordtydskland1. Endnu paa Pytheas’s Tid boede Teutoner i
Nærheden af Guttonerne eller Goterne; i det andet Aarhundrede før Christus blev de
fordrevne, og paa Cæsars Tid er Nordtydskland indtil Rhinen germanisk.
Ved Romernes Krige med Germanerne under Augustus og Tiberius lærte de
deres Land nærmere at kjende. Tiberius selv kom som Hærfører, førend han blev
Kejser, til Elbens Munding, og Germanicus gjorde endog (16 e. Chr.) et Søtog
med en Flaade, fra Elven Ems ud i Nordsøen, hvor han blev overfalden af en
frygtelig Storm, der adsplittede Flaaden, drev enkelte af Skibene til fjernere
Kyster, saasom til Britannien og andre langtbortliggende Øer; nogle af disse
Skibbrudne kom senere tilbage og fortalte om de merkelige Begivenheder, de havde
oplevet. Det heder udtrykkeligt, at Angrivarierne, et germanisk, med Romerne
forbundet Folk, der boede Nord for Elben, havde løskjøbt flere af dem fra de
indenfor (altsaa østenfor) boende Nationer, hvilket viser, at enkelte af Skibene
maaskee endog have været drevne forbi Skagen, ind i Kattegattet. Ved disse og
lignende Anledninger, som ej engang ere omtalte, men som ofte maa have kunnet
forefalde under den langvarige Krig, maatte Romernes geographiske Kundskaber
om Germanien betydeligt udvides. Imidlertid finder man ikke at den græske
Geograph Strabo, der skrev paa Augusts Tid, har erfaret eller benyttet synderligt
af disse nye Opdagelser. Pomponius Mela derimod, som levede omtr. 50 Aar
1 De, som fremdeles paastaa Kimbrernes og Teutonernes Tydskhed, kunne dog ikke negte Navnenes
keltiske Charakter. Ogsaa de faa kimbriske og teutoniske Egnenavne, der ere opbevarede, have keltisk
Charakter, f. Ex. Bojorix, Cesorix, der ere aldeles af samme Slags som Ambiorix, Dumnorix,
Vercinge-torix, ja Livius anfører selv etsteds (XXXIV, 46) Bojorix som et keltisk Navn. Lugius, Claodicus ere
mindre charakteristiske, men Teutoboch eller Teutobod, Navnet paa Teutonernes Anfører, har keltisk Klang.
Man vil i alle Fald ej kunne negte Muligheden af at tydske Folkeslag, der tog de kimbriske og teutoniske
Kelters Plads, ogsaa optog deres Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
