Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TACITUS
19
Tenkterer, Brukterer, derefter Chamaver og Angrivarer, Dulgibiner og C hasvarer,
endelig Friser, fra Rhinmundingerne til Oceanet. Der, vedbliver han, viger Landet
i en stor Bøjning mod Norden; her bo først Chaukerne, Frisernes Naboer, i en lang
Strækning lige til Chatterne; ved Siden af de to sidstnævnte Folk (østenfor) bo
Cherusker og F oser; ved hiin samme Bugt eller Vig af Havet Kimbrer, nu kun
en liden Bygd. Derpaa begynde de sveviske Folk, først Seminer, de ældste og
ædleste, der i en hellig Skov have et Offersted, hvilke alle Folk af samme Blod besøge
ved Afsendinger; efter dem følge Langobarder; derpaa Reudigner, Avier, Angler,
Variner, Eudoser, Svarder og Vuither, der i Fællesskab dyrke Nerthus d. e.
Moder-Jord, hvis Helligdom er i en Lund paa en 0 i Oceanet; om denne beretter han
saare merkelige Ting, hvilke vi senere komme til at omhandle. Denne Deel af
Sveverlandet strækker sig ind i de ubekjendtere Dele af Germanien. Nærmere
Romerne bo Hermundurer, ved Elbens Udspring, østenfor demMarkomanner, der
have indtaget Bojernes fordums Hjem (Böhmen), og Kvaderne; bagenfor (d. e.
nordenfor) dem Gothiner og Oser, hine af gallisk, disse af pannonisk (illyrisk)
Herkomst. Nu følger en Bjergaas, bagenfor hvilken bo lygiske Folk, nemlig Arier,
Helveker, Manimer, Flysier, Naharvaler, der ogsaa have en hellig Lund, hvor
Castor og Pollux dyrkes uden Billedstøtter, under Navn af Alcer; hiinsides
(nordenfor) Lygierne Goterne (Gotones), nærmest dem, ved Oceanet, Rugier og Lemovier;
efter dem følge, i Oceanet selv, Svierne (Suiones), der foruden ved deres Krigere
og Vaaben ogsaa ere mægtige ved deres Flaade; hiinsides Svierne er et andet,
trægt og næsten ubevægeligt Hav, hvor Solens Gjenskin sees om Natten, hvor
man tror at høre Gudernes Stemme, og see deres Skikkelser og Straalekrands
(Nordlyset?). Længer, siger han, naar ikke Naturen (d. e. den skabte Verden).
Men paa højre, d. e. østlige Side af det sveviske Hav, bo Æstyerne, hvor Ravet
forefindes; og til Svierne grændse Siterne (Sitones), der beherskes af en Kvinde.
Her ender Svevien. Om Peukiner eller Bastarner, Veneder og Fenner, hvilke
Tacitus saaledes anseer for de sidstnævnte østligstboende Nationers Naboer, skulle
regnes til Germanerne eller Sarmaterne, veed han ikke ret med Vished. Fennerne
ere aldeles vilde og saare fattige.
For ret at forstaa Plinius’s og Tacitus’s, som overhoved de ældre
romerskgræske Forfatteres Angivelser, maa man altid have deres Forestilling om Europas
geographiske Konfiguration i Tankerne. Deres Karter vare nemlig endnu i det
Væsentlige grundede paa Eratosthenes’s Afridsninger. Middelhavet med dets
Arme var, som man let vil skjønne, ret ordentligt afbildede; men det sorte Hav
strakte sig for langt mod Nordøst. Fra Spanien af drog Europas Kyst sig for
meget i Længden mod Øst. Frankrigs Nordvestspidse naaede ikke langt nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
