Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PTOLEMÆOS
23
mellem 125 og 135 e. Chr. Han var videnskabelig Geograph af Fag, og skrev i
Alexandria, Videnskabelighedens daværende Hovedsæde. Han havde vel neppe
saamegen Anledning til selv at see og gjøre Opdagelser, som Tacitus, men paa den
anden Side maatte hans Gransken være mere alsidig, og han har neppe sparet
nogen Flid for at indsamle saa paalidelige og nye Efterretninger som muligt.
Hans Karter, der endnu ledsage Udgaverne af hans Verker, vise ogsaa store
Fremskridt fra hvad man tidligere havde. Britannien er hos ham ikke paa langt nær
saa tæt ved Spanien, som den forhen fremstilledes; den jydske Halvø antydes,
saavelsom Bøjningen af Oceanets, det vil her sige Østersøens, Kyst mod Nord;
han har derhos i sit Verk nøjagtigt angivet ethvert vigtigere Punkts Længde og
Brede. Men ogsaa hos ham ere Nordeuropas Dele strakte for langt ud mod Øst;
Britannien danner saaledes en lang Spids mod Nordøsten; den jydske Halvø
gaar ogsaa i nordøstlig Retning, og de ved den liggende Øer (de af ham saakaldte
skandiske, i hvilke man gjenkjender de danske Øer og Skaane, der endnu ansaaes
for en 0), ere komne altfor nær ved Weichselens Munding. Dette maa man
erindre, for ret at forstaa hans egne og de paa hans System byggede Angivelser.
Ptolemæos begrændser Germanien ved Rhinen i Vest, Oceanet i Nord, og
Weichselen i Øst; han opregner først Indbyggerne i det egentlige Tydskland, ved
hvilke vi her ej behøve at opholde os nærmere. Paa Halsen af den saakaldte
kimbriske Halvø sætter han Saxerne, paa Halvøen selv Siguler, Sabalinger,
Ko-bander, Chaler, Funduser, Charuder og Kimbrer; Langobarderne henfører han
til de midlere Elb-Egne. I Nærheden af Weichsel sætter han Rutiklier og Bugunter
(Burgunder), og mellem dem de føromtalte Ælvæer (Æluæones). Østenfor den
kimbriske Halvø ligge de fire skandiske Øer, af hvilke den største, der egentlig
heder Skandia, ligger ved Mundingen af Weichsel; den beboes i Vest af Chædiner,
i Øst af Faver og Firæser, i Syd af Guter og Daukier, i Midten af Leuoner. Det
europæiske Sarmatien begrændses mod Nord af det sarmatiske Ocean ved den
venediske Bugt og en Deel af et ubekjendt Land, mod Vest af Weichselen; det
beboes mest af venediske Folk ved hele det venediske Hav, ovenfor Dacien af
Peukiner og Bastarner, ved Mæotis (det asovske Hav) af Jazyger, Roxolaner o. fl.;
ved Weichselen nedenfor Venederne af Gyther, saa Finner, saa Suler, nedenfor disse
af Frugundier. Østenfor nogle Folk, der bo ved Weichselens Kilder, findes Galinder,
Sudiner og Stavaner. Paa Oceanets Kyst ved det venediske Hav bo Velter, saa
Ossier, saa Karber længst mod Nord; østenfor disse Kareoter og Saler m. fl.; ved
Tanais’s Bøjning Ofler og Tanaiter, og nedenfor disse Osyler lige til Roxolanerne1.
1 Ptolemæos II, 10 (Beskrivelse over Germanien); III, 5 (Beskrivelse over det europæiske Sarmatien).
Jevnfør Beskrivelse over det asiatiske Sarmatien (V, 8).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
