Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
PTOLEMÆOS’S FEJLTAGELSER
Vi finde, at ogsaa Ptolemæos er falden i den Snare, Datidens geographiske
Forestillinger lagde for Systematikerne, at henføre Folkeslag, om hvilke de hørte
at de boede paa Fastlandet langt hiinsides Germanien, til Egnene østenfor Weichsel.
Saaledes faar han Finnerne nede i Polen, og Osylerne, der upaatvivlelig henhøre
til Østersøens Kyst ved Øsel, paa Stepperne nede mod det asovske Hav. Men
vi faa her bestemtere Efterretninger om de danske Øer og Skaane, og erfare med
Vished, at Goterne beboede den sydlige Deel af «Skandja», under hvilket Navn
øjensynligt alt, hvad man kjendte af hele Halvøen, indbefattedes. Vi erfare tillige
med Bestemthed, at Venederne eller Venderne, fornemmelig Velterne (Wilzerne),
boede ved den østlige Krog af Østersøen, som efter dem kaldtes det vendiske Hav
eller den vendiske Bugt; at Galinder og Sudiner, lettiske Folk, som vi senere
gjenfinde i Galindien og Sudauen, de indre Dele af det nuværende Østpreussen, boede
noget østenfor Karpaterne, og at saavel de, som Venderne, foruden en Mængde
andre Folkeslag, tilsammen regnedes for Sarmater. Osylernes Plads synes at være
anført under Forudsætningen af at de boede ved Tanais, det samme synes ogsaa
at være Tilfældet med Roxolanerne.
Men Tanais er en Flod, om hvis Beliggenhed man i Oldtiden ej var paa det
Rene, og som man tildeels endog forvexlede med andre. Afstanden mellem det
sorte Hav og Østersøen eller Oceanet tænkte man sig, som vi ovenfor have
bemerket, kortere end den virkelig var, og saameget kortere, som man levede længer
tilbage i Tiden; efterhaanden, som Kjendskaben til de østlige Egne udvidedes,
blev ogsaa Landet mellem Oceanet og det sorte Hav bredere i Geographernes
Forestilling. Py theas’s første Rejse gik, efter Strabos egen Beretning, langs det
nordlige Oceans Kyster til Udløbet af Tanais, hvilket han saaledes antog at være
paa Nordsiden, ikke paa Sydsiden af det mellemeuropæiske Fastland. Strabo
synes selv at have antaget det samme; han kjender heller ikke noget nordligere
Folk paa de Kanter, end Roxolanerne mellem Borysthenes (Dnepr) og Tanais.
Grækernes Colonier ved den kimmeriske Bosporus kunde nok bidrage til at opklare
Forestillingerne om den gjensidige Beliggenhed af de store sydrussiske Floder ved
deres Udløb, men ikke om deres Udspring og øvre Løb. Muligheden af at Tanais
ogsaa stod i Forbindelse med den nordlige Ravkyst, var saaledes efter de Gamles
Forestillinger en lang Tid forhaanden, og Pytheas maa derfor have antaget enten
Weichsel, eller Oder, eller maaskee endog de danske Sunde, for Tanais’s nordlige
Udløb. Thi som det charakteristiske ved Tanais tænkte man sig egentlig kun
dens Udløb gjennem flere Mundinger, dens Fjernhed mod Norden, og dens
Nærhed ved de Kyster, hvorfra Ravet kom1. Om en saadan Flod havde Grækerne fra
1 Ogsaa vore Forfædre havde hørt tale om Tana-kvislerne eller Tanais’s Delta-Udløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
