Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TAN AI S. SYDENS OG NORDENS FLODER FORVEXLEDE 25
umindelige Tider hørt fortælle. I de ældste Tider var det den fabelagtige Eridanus,
i hvilken Phaethon styrtede ned, og ved hvis Breder hans Systre, forvandlede til
Træer, endnu som saadanne begræd ham, men med Taarer af flydende Rav
(ijXeKTQov), som siden størknede. Gjennem denne Eridanus kunde Argonauterne,
som man troede, komme fra det sorte Hav til Oceanet. Her synes nærmest Donau
at have foresvævet Sagnfortællerne1 skjønt de vel ikke havde nogen klar
Forestilling om mere end to Floder, der falde ud i det sorte Hav, Eridanus i Vest og
Phasis i Øst. Ogsaa Po-Floden antog man i en fjern Oldtid for Eridanus. Som
Eridanus ansaaes engang ogsaa Rhinen; siden hørte man mere tale om Tanais,
der paa en vis Maade indtog dens Plads, og efterhaanden rykkede længer mod
Øst. Men Forbindelsen med begge Have kunde man vanskeligst faa af Tankerne.
Aarsagen har rimeligviis været den, at der saavel opad Rhin, og videre over Land
enten til Donau eller Rhone, og derpaa ned ad disse Floder, som opad Weichsel,
Njemen og Dyna overland til Dnepr og Don, og nedad disse Floder har været
Handelsforbindelse mellem Norden og Syden, hvorved fornemmelig den saa
eftersøgte Vare, Ravet, har været bragt ned til Middelhavets og det sorte Havs Kyster.
Men med en saadan Tro kunde de ældre Søfarende fra Syden ikke andet end
komme i den største Vildrede, naar de selv paa deres Kystfart kom til Mundingen
af de nordeuropæiske Floder. Enhver af disse, som kun havde sit Udløb gjennem
flere Mundinger, først Rhin, siden Oder og Weichsel, vel endog Gøta-Elven, maatte
de antage for at være Tanais, og hvad der vedkom Egnene ved Tanais’s rette
Udløb i det sorte Hav, blandedes saaledes sammen med deres egne Erfaringer og
Andres Beretninger om de nordeuropæiske Flodmundingers Omgivelser, at deraf
et fuldstændigt Virvar opstod, som paa Grund af den Anseelse, Ptolemæos i
saamange Aarhundreder nød, endnu vedblev langt ned i Middelalderen. Ogsaa Donau
(Danubius) forvexledes med Tanais (Don) og Floderne i Norden. Endog hos Saxo
finder man Østersøens østlige Egne forvexlede med det sorte Havs Bredder og
begge indbegrebne under Navnet Hellespont, og ældgamle National-Sagn, som
de udvandrede germaniske Folk knyttede til Flodmundinger, henførtes senere uden
Videre til Floderne ved det sorte Hav. Hertil kommer nu og den forhen berørte
fejlagtige Forestilling om de nordiske Landes eller saakaldte skandiske Øers Beliggenhed
ganske tæt ved Weichselens Mundinger, saa at endog de danske Sunde selv stundom
synes at have været forvexlede med Weichselmundingerne. Alt dette maa man,
for nogenledes at kunne faa Rede paa de geographiske Angivelser hos Ptolemæos,
og endmere hos de af hans Efterfølgere, der tillige benyttede germaniske Sagn,
1 Apollonius (IV. 627—648) lader Argonauterne sejle opad Eridanus i Rhodanus (Rhone), der tillige
forestilles som om den stod i Forbindelse med den ydre Eridanus (Rhin), indtil den herkyniske Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
