Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKEVANDRING
29
fra Østersøen til det sorte Hav. De mongoliske Huners Indstyrten fra Asien
nødsagede endelig Vestgoterne til at flytte ind paa det romerske Gebet, hvorfra
de siden, som bekjendt, under Alarik gik til Italien og derfra under Ataulf til
Sydfrankrige og Spanien; Østgoterne fulgte senere efter, og satte sig under
Theo-dorik fast i Øvreitalien, hvor det først lykkedes Justinians Hærførere at
undertvinge dem.
Foruden Goterne vare der mange andre, mere eller mindre mægtige germaniske
Folk, som til forskjellige Tider fulgte den samme Trang til at storme frem mod
Syden. Franker og Burgunder satte sig fast i Gallien, Vandaler og Svever i Spanien,
de første sidenefter i Afrika. Det er fornemmelig Vandalernes Tog over Rhinen
i Følge med Svever og Alaner 406, som man har kaldet den store Folkevandring.
Heruler eller Eruler, Skir er og Ruger nævnes ligeledes blandt de forskjellige
Folkeslag, som gjestede Italien og de romerske Lande. Og tilsidst kom Langobarderne,
der efter en langsom Flytning fra de nedre og mellemste Elb-Egne til Dacien
omsider (568) brøde ned i Italien strax efter Goternes Undertvingelse, og frareve
de romerske Kejsere Størstedelen af Landet, hvis nordligste Deel, Lombardiet,
endnu minder om deres Navn.
Af de her nævnte Folk vare Goterne det, som tidligst antog Christendommen
og ved Samkvemmet med Romerne tilegnede sig deres Dannelse uden dog derfor
at opgive sin egen Nationalitet. Allerede blandt de Vestgoter, der paa Kejser
Valens’s Tid (375) flyttede over Donau paa romersk Grund, levede den berømte
Biskop Ulfilas eller Vulfila, som oversatte Bibelen paa Gotisk, af hvilken
Oversættelse det nye Testamente endnu for en stor Deel er tilbage, og saaledes er noget
nær det ældste og for Sproghistorien interessanteste germaniske Sprogmonument,
Tiden har levnet os. Goter, saavelsom andre Germaner, opnaaede ofte vigtige
Embeder ved de romerske Kejserhoffer og i den romerske Hær. Og ved den
gotiske Theodoriks eget Hof i Øvreitalien levede anseede, kundskabsrige Romere,
som Boethius og Cassiodorus, hvis Dannelse ej alene middelbart kom Goterne
tilgode, men som endog granskede i Goternes egen Historie og forfattede Verker
derover1. Det var især den Ro, saavel Goterne, som Romerne nøde under
Theo-dorik, der bragte begge Folk nærmere og gav Goterne Smag for Videnskabelighed.
Deres glimrende Bedrifter bidroge baade til at vække deres egen og Romernes
Opmærksomhed paa deres ældre Historie og Sagn. Cassiodors store gotiske
Historie er nu vistnok tabt, men et Udtog deraf, forøget med flere, som det lader
1 Cassiodor har skrevet en stor gotisk Historie, som nu er tabt, men som dog Jornandes har benyttet
til sit Verk. Han har tillige efterladt sig en Mængde Embedsbreve (Varia), conciperede af ham for eller
skrevne til Theodorik, Datteren Amalasvindha og andre fornemme Mænd; disse Breve ere af stor Vigtighed
for den gotiske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
