Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GERMANERNE FRA SKANDINAVIA
35
fra Syden, rimeligviis til Hjemmet, lader han dem drage først gjennem slaviske
Stammer, derpaa over en ubeboet Strækning, saa til Varnerne, derpaa gjennem
Danernes Nationer, og endelig over Havet til Thule, der hos ham er eenstydigt
med Jornandes’s Skandja, og hvor Gauterne lod dem bo hos sig1.
Der findes ved de her anførte Sagn enkelte Omstændigheder, som endog
nærmere antyde en nordisk Lokalitet. Allerede de saakaldte Rugier, Ruger eller
Roger, der oftere nævnes sammen med Goter og Eruler, og af Prokop udtrykkeligt
kaldes et gotisTc Folk, ligesom Jornandes nævner dem blandt de af Ermanarik
undertvungne Nationer2, have idetmindste Navn tilfælles med de i Norges ældre
Historie forekommende Rygir eller Rogar, der befolkede Ryfylke (Rogaland),
maaskee ogsaa flere af det sydligste Norges Kyster, og som undertiden, fordi de
boede paa Øer, kaldtes Holmryger, hvilket Navn gjenkjendes i Jornandes’s
Ulme-rugii. Paul Warnefried lader Langobarderne, eller — som deres ældste Navn
lød — Vinilerne fra Scandinavia drage til Scoringa, hvor de stred med Vandalerne
og fik Navnet Langobarder, derpaa til Mauringa, videre til Golanda (Gotland)
eller efter en anden Læsemaade til Rugulandia (Rugernes Land)3, medens den
anonyme Forfatter sætter deres ældste Sæde ved den vindelske Elv og derfra
fører dem til Scatenauge. Naar man veed, at den nordligste Deel af Jylland
allerede fra den fjerneste Oldtid hed Vendil (Vendsyssel) kommer man let paa den
Tanke, at den vendilske Elv hos Anonymen ej betyder andet end Kattegattet
og at Albiæ flumen, hvis Bred «Scatenauge» siges at være, oprindeligt eller
egentligt kun er Gøta-Elven, og ikke Elben i Tydskland, som de fleste, og maaskee endog
Sagnets Nedskriver selv, have antaget4. Ved Skirerne, der af Plinius omtales i
Nærheden af Weichsel, og som af sildigere Skribenter oftest nævnes i Forbindelse
med Ruger og Eruler, maa man tænke paa det norske Landskab Skiringssal ved
Logens Udløb i Skagerraket, og ved dette igjen paa Paul Warnefried’s Scoringa,
saameget mere som man ogsaa finder Skirerne kaldte Skerer eller Skører5. Og
naar Jornandes paa eet Sted siger at Erulerne af Danerne vare uddrevne fra sit
egentlige Hjem, men paa et andet, ifølge den gotiske Historieskriver Ablavius’s
1 Prokop. got. Kr. II. 15. 2 Jornandes Cap. 23. 3 Paul. Diac. 1, 7—13.
4 Ved Wendelsæ forstaaes i angelsaxiske Skrifter Middelhavet. Men da de neppe kjendte til
Middelhavet førend efterat de ved Christendommens Indførelse vare komne i nærmere Berørelse med Rom, maa
denne Benævnelse være laant eller overført fra en anden Gjenstand. Og denne maa visselig have været
Kattegattet og Østersøen, der i Norden forholdt sig til Oceanet, som i Syden Middelhavet, eller som i
Sammenligning med Oceanet var et Indre-Hav, Grækernes •dakåxxa, modsat ojxeavog. Ved Wendelsæ har man
maaskee just tænkt sig en &a)Axxa. Forresten bør man heller ikke lade det norske, til Skagerrakets inderste
Krog stødende Landskab VingulmarJc, og det i Jornandes’s Fortegnelse paa Skandjas Beboere
forekommende Vinoviloth uberørt.
8 Nemlig hos Sid. Apollinari, anl. 7, 322, hvor man foruden «Scirum» læser Scerum eller Scoerum.
Bogstavet o i Scoringa kunde desuden let fremkomme ved en Fejlskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
