Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
SAGN OM SKANDINAVIA
Udsagn, at de fik deres Navn (egentlig med omsatte Bogstaver: Heluri) efter
Sumpene ved Mæotis,1 altsaa ved Don’s eller Tanais’s Mundinger, hvor de i
Førstningen boede: da opstaar strax Forestillingen om at Jornandes har gjort sig skyldig
i den allerede ovenfor omtalte Forvexling mellem Tanais og en nordeuropæisk,
i flere Arme udrindende Elv, vistnok Gøta-Elven, den eneste Elv paa det skandiske
Fastland, som her kan komme i Betragtning, især da det hos Prokop opbevarede
Sagn melder at de til Norden tilbagevendte Eruler bosatte sig hos Gauterne eller
Gøterne, det vil altsaa sige i Nærheden af Gøta-Elven.
Alle disse Oplysninger godtgjøre tilstrækkeligt, at alle eller idetmindste de
fleste tydsk-germaniske Nationer før og i de nærmeste Aarhundreder efter
Folkevandringen havde bestemte Sagn om at de over Skandinavien vare komne til
Tydskland. Disse Sagn ere af saameget større Bety denhed, som de forskjellige,
efter enhver Dialekt lempede Skikkelser, under hvilke Navnet hos de forskjellige
Forfattere fremtræder, (Skandja, Scandinavia, Scatenauge, Schatanavia, Scedenicg),
saavelsom de forskjellige Maader, paa hvilket Sagnet af de enkelte Nationers
Skribenter berettes, klart lægger for Dagen, at det i enhver Stamme har
vedligeholdt sig som dets eget, upaavirket af, og end mindre laant fra andre beslægtede
Stammers Sagnkreds. Men under disse Omstændigheder faar det en større
Betydning end slige ethnographiske Sagn almindeligviis pleje at have. Saadanne ere
nemlig sædvanligviis opgjorte i sildigere Tider, hvor den oprindelige Sagntraad
forlængst var afbrudt, og Trangen til at erstatte, hvad der var gaaet tabt, gav
sig Luft i ukritiske og uheldige, tildeels barnlige, Gisninger. Men Sagnene om
Udvandringen fra Skandinavien ligge umiskjendeligt dybere i Folke-Erindringen,
og kunne derfor gjøre Fordring paa at betragtes som paalidelige Vidnesbyrd om
Folkebevægelser i Nationernes fjerneste Fortid.
8. Indvandringsvejen. Gardarike. Russer.
Indeholde saaledes ej alene de ældre græsk-romerske Skribenters
Efterretninger, men Germanernes egne Oldsagn bestemte Antydninger til at alle det store
Hovedfolks enkelte Nationer ere komne fra Norden, ja endog fra Skandien eller
Skaane, kan man ikke længer ansee det tvivlsomt, at dette virkelig har været
Germanernes sidste Vandringsbane, og at de i en fjern Fortid ligesom have kilet
sig ind, eller besat de ubeboede Landstrækninger mellem Kelter og Vender, og
efterhaanden udbredt sig mod Syd, Øst og Vest, indtil de stødte sammen med
1 Nemlig det græske ekrj, af eXoç et Morads. Jeg behøver ikke at tilføje at Etymologien er aldeles
urimelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
