Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDVANDRINGSVEJ
37
Romerne. Vi bemerke ogsaa forskjellige Bevægelses-Perioder, mellem hvilke de
germaniske Nationer forholdsviis synes at have holdt sig rolige; den første i de
Aarhundreder før Christus, hvor Kelterne foretog deres sidste Vandringer; den
anden ved den saakaldte markomanniske Krig, og den tredie ved den egentlige
saakaldte store Folkevandring, hvortil vi og i den mere bekjendte historiske
Tidsalder kunde lægge den Bevægelse, der aabnede Vikinge-Perioden. Vi slutte derhos
med nogenlunde Sikkerhed, at de fleste af de germaniske Nationer, vi i den
tidligste Tid finde længst mod Syd, ogsaa tidligst ere komne nordenfra, og at de,
vi finde nordligst, have haft den nordligste Plads ligefra de ældste Tider. Vi slutte
endelig, at forsaavidt Tacitus’s og Plinius’s Inddeling i Ingæver, Istæver og
Her-miner er rigtig — hvad man ej har Grund til at betvivle — maa Herminerne
betegne Sydtydskerne, Istæverne Rhin- eller Vest-Tydskerne, og Ingæverne de
egentlige skandiske Germaner, nemlig Goter og Nordboer; thi Hovedforskjellen
mellem Nordgermaner og Sydgermaner var hine Tiders Skribenter aldeles ikke
klar. Men hvorfra og hvorledes Germanerne nærmest kom til Norden, derom
savne vi aldeles tydelige eller umiddelbare Vink. Vi vide, at i Aarhundreder,
hvor Germanerne i Almindelighed og Nordboer i Særdeleshed ikke besad stort
større Kultur, end de ved Middelalderens Begyndelse var i Besiddelse af, gaves
der flere, meget befarede Handelsveje mellem Østersøen og Orienten, deels over
Gulland, Øsel og Dyna, deels over Aalandshavet, Estland eller Finland, Ladoga og Volga;
deels endelig over det hvide Hav, Dvina og Volga1. Vi have tillige seet, hvorledes
Germanernes Ur hjem efter al Sandsynlighed maa søges mellem Tschuderne ved
Nordiishavet og Skythosarmaterne i det nuværende Syd-Rusland. Rimeligst bliver
det saaledes at antage, at Germanerne ogsaa ad disse Veje ere komne over
Østersøen til den nordiske Halvø; nogle, nemlig de egentlige Tydskere, sydligere, nogle
nordligere; at de først ankomne efterhaanden have arbejdet sig sydefter, og at
deres Plads er optagen af senere indkomne; at de omsider fra den yderste Rand
(Skandja) af Halvøen atter drog over Søen; at Goter fornemmelig opslog deres
Bopæl i den sydligste Deel af Halvøen, paa Øerne og den jydske Halvø; at den
egentlige nordgermaniske Afdeling baade kom sidst og nordligst, saaledes at vore
Forfædre søgte længst mod Nordvesten, Sviarne nedsatte sig omkring Mælaren;
men at det bliver en Umulighed at sige endog med en nogenlunde Grad af Vished,
om de første Nordmænd kom nordenom Botnhavet, eller om de, følgende
Vasdragene mod Nord, gik tilsøs langs Iishavets Kyster indtil de fandt Egne skikkede
1 Om Handelsvejene fra Nordan til Orienten, se Rasmussen de Orientis commercio cum Russia et
Scandinavia medio ævo. De mange arabiske Mynter, som findes i Strøget fra Skaane over Bornholm,
Preussen og videre mod det sorte Hav, ere ogsaa talende Beviser for den levende Forbindelse mellem Norden
og Østen. Om vore ForfjeIras Tog til Bjarmaland (ved Dvina) ville vi i det Følgende faa nok at fortælle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
