Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUSSER
39
Kejser fandt imidlertid ved nærmere Undersøgelse, at de var af Sviarnes Folk
(det vil naturligviis her kun sige at han og Tydskerne troede det, fordi de talte
samme Sprog), og fattede endog Mistanke mod dem at de vare Speidere1. Den
græske Kejser Constantin Porphyrogennetus, der omkring 950 skrev vidtløftige
Skrifter om Rigets Styrelse, Hofceremoniellet o. a. d., fortæller Meget om
Russerne, hvis Hjem han sætter i de øvre Dnepr-Egne (han kjendte naturligviis ikke
deres Nordgrændse); han omtaler, hvorledes de, for at komme til det sorte Hav,
maatte sejle ned ad Dneperen gjennem de vilde og grumme Petschenegers Land,
og nævner ved denne Lejlighed Navnene paa de Fosser, som maatte passeres.
Disse Navne anfører han baade, som han siger, paa Russisk og paa Slavisk, med
tilføjet græsk Oversættelse; og ligesom de slaviske Navne godt kunne forklares
af de gamle Kirkeslaviske og de endnu levende slaviske Sprog, saaledes kunne
de saakaldte russiske ligesaagodt forklares af vort Oldsprog2. Den paalidelige
Forfatter Ljudbrand af Ticino, (død 979 som Biskop af Cremona) der selv hadde været
Gesandt i Constantinopel, og derved faaet Anledning til at indhente
Efterretninger om Russerne, af hvilke han vistnok endog selv havde seet enkelte, medens
han tillige godt kjendte de i Vest-Europa saa berømte og berygtede Normanner,
siger paa to Steder i den af ham efterladte «Samtidens Historie», at det Folk,
som Grækerne kaldte Russer, af Vesteuropæerne kaldtes Normanner; han
beskriver endog det Angreb, som den russiske Storfyrste Ingor eller Igor i Aaret
945 foretog paa Constantinopel, og nævner som Hjemmelsmand sin egen Stiffader
og Opdrager, der paa den Tid selv havde opholdt sig i Constantinopel som
Gesandt, og med egne Øjne havde seet de russiske Fanger henrettede3. Hertil kommer,
at de gamle russiske Annaler endnu have opbevaret os Navnene paa de russiske
Høvdinger, der afsluttede eller bekræftede saavel den i sidstnævnte Aar 945,
som den tidligere, i 912, med den græske Kejser indgaaede Tractat, og disse
Navne, ligesom de fleste øvrige russiske Navne fra hiin Tid, ere alle reentnordiske,
kun — hvad der ej er at undres over — noget forvanskede af den i Sproget
ukyndige slaviske Annalist4. Lige til ned i det Ilte Aarhundrede og maaskee endnu
1 Se Annales Bertiniani (eg. Prudentius af Troyes) ved 839, Pertz, Monumenta hist. Germ. I. 434.
2 Const. Porphyr. de imperio, Cap. 9, jvfr. Kunik, die Berufung der schwedischen Rodsen II. S. 422—
444. Constantin skjelner mellem gioOiori (paa Russisk) og axkaßivioxi (paa Slavisk). En Fos, som hvis
slaviske Navn han opgiver öorgoßovvfozgader efter hans Oversættelse skal betyde rd vrjoiov rov (pgayfiov
(Fossens 0), og hvori vi ogsaa gjenkjende de slaviske Ord ostrov (0) og prag eller porog (Fos), kalder han
paa Russisk ovXßogoi d. e. holmfors; en Fos, hvis Navn skal betyde «den bølgende Fos», kalder han paa
slavisk ßovkvrjngå.% af volna, Bølge og prag, paa Russisk ßagov(p6goç o: bårufors, Bølgefossen.
8 Liutprandi Antapodosis, I, c. II, V, c. 15; Pertz, Monumenta, V. S. 277, 331, jvfr. 353.
4 Nestor, ved Aarene 912 og 945; her forekommer Navne som Karl, Inegeld (Ingjeld), Veremond
(Var-mund), Rulaf (Rolf), Schigobern (Sigbjørn) o. s. v. Endog i «Rurik, Sineus og Truvor» gjenkjende vi Hrærekr,
Signjütr, Jiorvarör; i Igor, der af Grækerne kaldes Ingor, Ingvar, i Olga, af Grækerne kaldes Elga, Helga o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
