Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
RUSSER
sildigere finde vi Spor af dette nordgermaniske Sprogelement i Rusland, ej alene
i Egennavne, men og i andre Benævnelser, og det var først efter at slavisk Sprog
og slavisk Nationalitet ogsaa hos det herskende eller russiske Folk havde opslugt
den nordiske, at Benævnelsen Russer og Russisk begyndte at bruges i den
Betydning, hvori den nu stedse tages.
Blandt de Folk, der bebo det nuværende Rusland, er der dog eet, som ikke
har udstrakt det russiske Navn til de gamle Russers slavisktalende Efterkommere,
men endnu stedse skjelner mellem Russer, d. e. nordisk eller nærmest
svensktalende Folk, og Vender, eller de som tale det nuværende russiske eller overhoved
et slavisk Sprog. Dette Folk er det tschudiske i dets vestligste Forgreninger i
Finland og Estland. Finnerne og Esterne kalde endnu Svenskerne, det nordiske
Folk, hvormed de staa i nærmest Berørelse, Ruotsolaine eller Rootslane, o: Russer,
medens de kalde Russerne og de øvrige Slaver Vænelaine eller Vænelane, d. e.
Vender. Da Tschuderne fra umindelige Tider stod i Berørelse med
Nordgermanerne, maa man antage, at idetmindste Navnet Ruotsolaine har været den
Benævnelse, ved hvilken de i al denne Tid betegnede dem. Det er derfor ikke at
undres over, at flere Ethnographer i de Roxolaner, hvilke Strabo og andre
sydlandske Forfattere omtale som et sarmatisk Steppefolk i Tanais-Egnene, have
troet at gjenkjende hine Ruotsolane, altsaa Nordgermanernes Forfædre, eller en
Afdeling af dem. Herimod kan vistnok meget indvendes, men hvad der ikke
lader sig bestride, og hvad der for den nærværende Undersøgelse maa ansees
tilstrækkeligt, er, at Forfattere efter Folkevandringens Tider virkelig have antaget
det samme, og derfor brugt Benævnelsen Roxolaner om de selvsamme
nordgermaniske Folk, der i det 9de, 10de og Ilte Aarhundrede kaldtes Russer. Det
heder saaledes i det geographiske Verk, der sædvanligviis tillægges en unavngiven
Forfatter fra Ravenna, og som i Virkeligheden synes at være en Compilation,
tildeels efter gotiske Kilder, istandbragt i Løbet af det 7de, 8de og 9de
Aarhundrede, at bagenfor Roxolanernes Land ligger den store 0 Gammel-Skythien, der
af Jornandes kaldes Scanza og fra hvilken de vestlige Folk ere uddragne, navnlig
Goter, Daner og Gepider; ligeledes, at ved Oceanet ligger Roxolanernes, Suarikernes
(d. e. de Svenskes, Svearikes Indbyggeres) og Sauromaternes (Sarmaternes) Land,
gjennem hvilket Floden Vistula (Weichsel), og en anden ved Navn Lutta, foruden
flere andre Floder løbe, og bagenfor hvilket, nedenfor Oceanet, Scanza er
beliggende1. Og et endnu ældre Exempel paa en saadan Brug af Navnet giver den
gotiske Historieskriver Jornandes, hvor han fortæller om Kong Ermanariks Endeligt,
thi han siger her udtrykkeligt, at han blev angreben og haardt saaret af de to
1 Anonymus Ravennas. I. Cap. 12, IV. Cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
