Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
GERMANERNES VANDRING
paalidelige nordiske Historie begynder, kan have fundet Bevægelser Sted, der
kastede tschudiske Stammer mellem Nordboerne og Russerne, og over paa de af
disse forhen besatte Kyster. Hvilke disse Bevægelser have været, ville vi senere
komme til at omhandle. Her er det for det første tilstrækkeligt at have paaviist,
hvorledes de ældste Russer kunne ansees som det yderste østlige Led af den store
ger maniske Folkerække. Thi da den rimeligste Maade at tænke sig den hele Rækkes
Flytning paa er den, at de Led, der boede nærmest Østersøen, først satte over
denne, at de nærmest østenfor dem først indtog deres Plads, siden fulgte dem
hinsides Havet, og at den hele Række saaledes Led for Led rykkede mod Vesten
indtil Russerne omsider standsede da de havde naaet Kysten; faar man derved
tillige en anskuelig Forestilling om, hvilke Dele af det nuværende Rusland
Germanerne oprindeligt havde inde, og ad hvilken Vej deres Vandring fornemmelig
gik. Vi finde paa den Tid, da Germanernes Oldhistorie nogenlunde opklares,
Folkerækken fordeelt i Landene fra Rhinen i Vest, over Nordtydskland, Danmark,
Norge og Sverige til Egnene om Ladoga, Ilmen og øvre Dnepr i Øst, men vi ane
tillige at der var en Tid, da den samme Folkerække optog Strækningen fra den
finske Bugt i Vest til Volga-Egnene i Øst. Og i Russernes nordgermaniske Sprog
og Nationalitet have vi det bedste Vidnesbyrd om at Nordgermanerne var den
Deel af den hele Folkerække, som sidst forlod sit ældre Hjem, medens
Sydger-manerne allerede for længe siden vare dragne forud. Enhver Tanke om, at den
nordiske Halvø kunde have faaet sin Befolkning fra Syden af, saaledes at
Nordmændenes og Sviarnes Forfædre skulde være komne fra Tydskland, med andre
Ord at den hele Stammeflytning skulde have fundet Sted i en aldeles modsat
Retning af den ovenfor fremstillede, maa saaledes tilbagevises som stridende ej
alene mod Sagens Natur, men ogsaa mod alle historiske Vidnesbyrd.
Det kunde ved den første Betragtning synes noget besynderligt, at de første
germaniske Vandringshobe skulde være dragne over Søen, og ikke snarere have
fulgt Østersøens Kyster. Men foruden at Østersøens Kyster ligesaavel kunde
følges nordenom som søndenom, vil man dog ikke, om man end antager
Nordboerne udgangne fra Tydskland, kunne undgaa at forudsætte en Sejlads. Og
foruden at de oldgermaniske Sagn selv handle om en Sejlads fra Nord mod Syd,
har det ogsaa fra de ældste Tider været et charakteristisk Træk ved de
germa-niske Nationer, at de, saa ofte de kom i Berørelse med Havet eller Sejlbare Søer
og Floder, ytt rede Lyst til Sejlads og viste sig fortrolig med Skibsbyggeri. Tacitus
beskriver allerede Svierne som mægtige ved deres Flaade; endog i den gamle
Gudelære spille Skibe (som Skibladner, Naglfar, Ringhorne), en vigtig Rolle; Sagnene
om Udvandringen fra Skandja forudsætte selv Fortrolighed med Søen. Goterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
