Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
FOLKENAVN
9. De germaniske Folks Navn i Almindelighed,
og vore Forfædres i Særdeleshed.
Vi have allerede forhen bemerket, at vort Fædrelands Navn, oprindelig,
Norörvegr, siden Norvegr, d. e. den nordlige Vej, knytter sig til Nordmændene
og tilhører deres Sprog. Omvendt kunde man ogsaa sige, at Nordmændenes Navn
knytter sig til Norges, thi ligesom dette betyder «den nordlige Vej», saaledes
betyder hint kun «Mænd fra Norden», eller «Mænd boende mod Norden». Da Rækken
af de enkelte germaniske Folk i deres ældste Hjem snarere synes at have strakt
sig fra Øst mod Vest, end fra Nord mod Syd; da der saaledes vanskelig synes at
kunne have været Tale om Nordmænd allerede i Østen; da man endnu mindre
kan tænke sig nogen Overførelse af Landskabsnavnet Norvegr fra Folkets
tidligere til dets senere Opholdssted, da endelig baade Landets og Nationens Navn
aabenbart ere opstaaede paa een Gang, og paa det nøjeste passe til vort
Fædrelands Beliggenhed i Forhold til de øvrige germaniske Lande, saa bliver det klart,
hvad vi ogsaa ovenfor (S. 6) have yttret med Hensyn til Folkenavnet, at ingen
af Navnene ere ældre end Indvandringen, og at vore Forfædre i Urhj emmet enten
maa have haft et andet Navn eller have været regnede under en eller anden af
de øvrige nordgermaniske Stammer. Hvad Svearne eller de Svenske angaar,
kjender man endnu ikke ret Betydningen af deres Navn, heller ikke synes der i
dette (oprindelig Svikar, gotisk S vikans, tydsk Schweden) at ligge nogen bestemt
Antydning af geographisk Beliggenhed. Men vi erfare derimod af den føromtalte
Benævnelse Ruotsolaine eller Rootslane, hvormed de betegnes af de tschudiske
Folk, at de i en fjernere Fortid maa have været anseede som en Underafdeling af
de ældste Russer. Disses Navn, der af den græske og arabiske Form Ros, den
tschudiske Ruots, Roots, Ruotti, kan skjønnes oprindelig at have lydt Rodsi eller
at have indeholdt Stammeordet Rod, synes saaledes at have betydet «Talende», thi
af Stammen rod har man det gotiske rod jan og det oldnorske ræöa, der begge
betyde «at tale». At et Folk i den raa Oldtid benævnte sig saaledes i
Sammenligning med forskjelligt alende Folk, er ej alene i sig selv højst rimeligt, men
bestyrkes desuden af Exempler paa lignende Benævnelser hos andre Folk. Hos de
fleste slaviske Stammer, der have staaet i Berørelse med Tydskerne, finde vi
saaledes at de kalde disse Njemzi, d. e. stumme, fordi de talte et forskjelligt Sprog;
sig selv maa de følgelig engang have kaldt «talende». Den græske Benævnelse
«Barbaros» er rimeligviis ogsaa oprindelig bleven til for at betegne det fremmede,
uforstaaelige i andre Nationers Sprog. Men kan det først antages, at Navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
