Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANGLERNE
53
med at skaffe sig en Konge, kan alene forklares af deres Ættestolthed, thi som
«Jarler» kunde de ej være bekjendte at lyde hvilkensomhelst, men kun en Mand
af den allerhøjeste Byrd1. At Skirer og Ruger ofte nævnes sammen med Erulerne,
grunder sig neppe paa et Tilfælde, men derimod paa et virkeligt Naboskab i
Oldtiden. Hvorledes Navnene Skir ingssal og Ryger eller Roger i det sydlige Norge
henleder Tanken paa en Sammenhæng mellem dem og de nysnævnte Nationer,
have vi allerede antydet, og ville vi i det Følgende nærmere komme til at omhandle.
Det staar endelig tilbage at tale om Anglerne, der som Englændernes
Stamfædre have erhvervet en saa overordentlig verdenshistorisk Betydning.
Hvorledes de i Følge med Saxer og Jyder (Jotar) i det 5te og 6te Aarhundrede satte
over til Britannien og underkastede sig England, er bekjendt nok, saavelsom at
Landet og Sproget efter dem har faaet sit Navn. Da Tacitus nævner dem som et
af de Folk, der havde Deel i Nerthus’s Helligdom, følger allerede heraf, at de
allerede paa hans Tid maa have boet i Nærheden af Havet, d. e. Østersøen. Og
den berømte Beda, selv en Angler, fød ikke stort over 100 Aar efter at de sidste
angliske Riger i England oprettedes, siger udtrykkeligt, at de før Udvandringen
boede mellem Jyderne og Saxerne, det vil altsaa sige i det nuværende
Sønderjylland. Dette Udsagn bestyrkes ogsaa af senere, men ikke derfor mindre
troværdige engelske Forfatteres Vidnesbyrd2. Prokop nævner ligeledes «Angilerne»
som Beboere af «Brittia», under hvilket han neppe kan forstaa noget andet
Landskab end den jydske Halvø, og som han selv skjelner fra Britannia3. Ptolemæos
omtaler derimod ikke Anglerne ved Havet, eller paa den kimbriske Halvø, men
sætter de saakaldte sveviske Angiler eller angiliske Svever ved Mellem-Elben,
omtrent i Egnene omkring Saale-Floden, ligesom der ogsaa fra Karl den Stores
Tid findes en gammel Lov med Titel: «Anglernes og Warnernes, d. e. Thüringernes
Lov».4 Men ved Ptolemæos er det at merke, at han ikke sjelden opregner en
Mængde enkelte Hereds- og Bygde-Navne, medens han undlader at omtale de
mere omfattende Folkenavne, og det er derfor meget sandsynligt, at flere af de
saakaldte Folk, han nævner paa den kimbriske Halvø, kun ere Underafdelinger
1 Det gamle Eddadigt Rigsmål, der allegorisk fremstiller Stændernes Oprindelse, sætter netop «Jarl»
som Navnet for den fornemste Samfundsklasse, fra hvilken Kongen stammede. Jarlen skildres som
smukkere og mere velvoxen, end de øvrige, og Krigerhaandværket som hans Hovedsyssel. Merkeligt
nok, omtaler dette Digt Danr, hvilken Sagnet tillægger Danerigets Oprettelse; dette minder paa en
paafaldende Maade om Erulernes Forhold til Danerne hos Jornandes.
2 Beda (I. 15) siger endog at dette Landskab paa hans Tid siden Udvandringen laa øde inter
pro-vincias Jutarum et Saxorum. Kong Alfred nævner i sit Referat af Ohtheres og Wulfstans Rejseberetninger
Hedeby eller Slesvig som beliggende mellem Vender (i Vagrien), Saxer og Angler, og tillægger, merkeligt
nok, om Jylland, Sillende (Sydslesvig) og de Øer, der laa vestenfor Lillebelt (maaskee endog Storebelt),
at Anglerne boede der, førend de kom til England.
3 Se Werlauff, om Prokops Efterretninger om de nordiske Lande. 4 Lex Anglorum & Werinorum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
