Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NERTHUSDYRKELSEN. F R A U J A
55
tilhaande, men druknes strax i samme Sø, hvilket udbreder en desto
hemmelighedsfuldere Rædsel over det Hele1. Medens vi her i den gotiske Form Nerthus
(Nairjms), der baade kan være mandlig eller kvindelig, gjenkjende den oldnorske
Form Njörör, Navnet paa en af de Guddomme, der ifølge den gamle norske
Gudelære, saadan som vi nu kjende den, skulle have været optagne fra de saakaldte
Vaner i de egentlige Guders eller Æsers Tal2, gjenkjende vi Kjørselen paa den
tildækkede, af Køer dragne Vogn, en af de mest charakteristiske Ceremonier, der
i Norden selv ledsagede Dyrkelsen af Frey, efter Sigende den samme Vane-Guddom
Njørds Søn3. Men Frey, gotisk Fravi eller Frauja (o: Herren), er kun et Navn
for den øverste Gud, thi endog i Vulfilas Bibeloversættelse bruges det til at
udtrykke det nye Testamentes «Herren»4. Den øverste Gud blandt alle Germanerne
var Vodan5, den af vor ældre Gudelære saa bekjendte Odin, og naar han kaldtes
«Herren», var det ogsaa naturligt, at hans Hustru kaldtes «Fruen». Men denne
«Frue», der paa gotisk hed Franjo, og blandt Angelsaxerne kaldtes F rig6, var
netop ingen anden end hiin af Tacitus omtalte «Moder Jord», thi ogsaa i vor ældre
Gudelære nævnes «Jord» som Odins første Hustru. Til det gotiske Franjo svarer
derimod i vort Oldsprog F rey ja, til det angelsaxiske F rig vort Frigg; med disse
tvende Navne have vore ældre Mythologer betegnet to kvindelige Guddomme,
nemlig Frigg, Odins Hustru, og Freyja, Freys Syster. Vi see imidlertid nu, at
Frey og Freyja oprindelig kun ere særegne Navne paa Vodan og «Jord» eller Nerthus,
rimeligviis laante fra den gotiske Kultus. Og naar det etsteds i vore Oldskrifter7
heder, at Njørd var gift med sin Syster, førend han optoges blandt Æserne, saa
sigtes her tydeligt nok til en mandlig og kvindelig Nerthus, ligesom man havde
1 Tacitus, Germ. Cap. 40.
2 Om Njørds Optagelse blandt Æserne handle baade den yngre Edda Cap. 23, og Snorres
Ynglinga-Saga Cap. 4; det heder der, at Æserne have haft Ufred med Vanerne, men at Trætten blev bilagt, saaledes
at man gjensidigen stillede hinanden Gisler. Æserne sendte Høner og den vise Mimer, Vanerne derimod
Njørd og hans Børn, Frey og Datteren Freyja.
s I Olaf Tryggvesøns Saga, Cap. 173, fortælles der, hvorledes Freys Billede kjørtes paa en tildækket
Vogn omkring i Vestergøtland, hvor han ivrigst dyrkedes. Den danske Forfatter Saxo, der forvexler
Navnet Frey (saxisk Fro) med «Frode», fortæller hvorledes dennes Undersaatter efter hans Død kjørte
ham omkring paa en Vogn. 5te Bog, S. 256.
4 Endog i Sn. Edda, der fremstiller Nordmændenes særegne Gudelære, heder det Cap. 24: Frey er den
herligste af Æserne, som raader for Regn, Solskin, og Jordens Afgrøde. Se mere herom Ann. for nordisk
Oldk. og Historie, 1848, 318 S. 9.
8 Paul Diac. siger udtrykkeligt, at Vodan (Gwodan) er den, hvem alle Germaniens Stammer tilbede
som Guddom, den samme som Romernes Merkur (IV. 9). Ogsaa Tacitus siger, at Germanerne mest dyrke
Merkur (Vodan), og hos et Par engelske Forfattere tillægges Hengest, Jydernes Høvding, den Yttring: vi
dyrke mest Merkur, hvem vi kalde Vodan (Galfr. Monm. I. VI. Cap. 10 og Matth. Westmon. p. 82).
• Fredagen der har sit Navn efter Freya (dies Veneris), heder paa Angels. Frigedäg (af Frig som
saaledes bliver identisk med Frigg); og i en gammel Angels. Homili heder det at Venus «paa Dansk» kaldes
«Frycg» (Ann. f. Nord. Oldk. 1846, S. 79). 7 Yngl. S. Cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
