Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKEN
79
Laurviks Amt, og fordum Vestfolden (nemlig Laurdals og Hedrums Prestegjelde),
endnu i den sidste Deel af Middelalderen dannede en Skibrede under Navn af
Numedals Skibrede1. Dette viser, at hele Dalen omkring Logen engang maa
have været kaldet Numedal, og at den saaledes sandsynligviis har modtaget sin
Befolkning fra Vesten eller Nordvesten, men at en Indflydelse, der sønden- eller
nedenfra har gjort sig gjeldende, har indskrenket den nordenfra kommende
Befolkning til Dalens øvre Dele. Denne Indflydelse kunde nu vistnok tænkes udgaaen
fra Raumer, der gjennem Hadeland og Ringerike kunde trænge ned til Vestfold,
men den Omstændighed, at vi lige fra de ældste Tider finde Vestfolden, eller de
frugtbare Egne vestenfor Folden eller Christianiafjorden2, i den nærmeste og
inderligste Forbindelse med Kystlandene østenfor Fjorden, at vi stedse finde
den regnet til Viken, og hvad mere er, at man endog vestenfor det egentlige
Vestfold, i det Landskab der nu kaldes Nedre Thelemarken, fordum Grønland, har
fundet en Mindesteen med gotiske Runer3:—alt dette gjør det nødvendigt at
antage, at hiin Indflydelse ej er udgaaen fra Nordmænd, men fra Gauter med
gotisk Kultur. Her støde desuden ogsaa andre merkelige bekræftende
Omstændigheder sammen. Vi have allerede tidligere haft Anledning til at omtale,
hvorledes de germaniske Folkefærd plejede at benævne deres Grændsedistrikter «Marle»,
og ville i det Følgende komme til at handle yderligere derom. Nu finde vi i den
ældre Periode af Norges Historie den samme Kyststrækning, der i sin Tid beboedes
af Raumer, kaldet Vingulmarlc4; noget længer mod Øst, langs den Række af lange
smale Søer, der deels gjennem Tistedals-Elven sende deres Vand til Iddefjorden,
deels gjennem Store-Lee til Væneren, kaldes Landskabet endnu Marlcer, og strax
ovenfor Grønland, det vestligste Landskab, hvor Spor af den gotiske Kultur have
været forefundne, begynder Thelemarken. I disse Landskabers Benævnelser see
vi saaledes umiskjendelige Tegn paa, at de i en fjern Oldtid have dannet Grændsen
mellem tvende Befolkningsstrømme, af hvilke den ene, Nordmændenes, kom fra
nordvest, den anden, Gauternes, fra sydøst. Vi kunne maaskee gaa endnu et
Skridt videre. I hele den oldgermaniske Verden plejer man aldrig finde
Benævnelsen «Rige» (riki) brugt uden om erobrede, fra andre Beboere tagne,
Besiddelser5. Nu træffer man kun i det sydøstlige Norge Landskaber, der kaldes «Rige»,
1 Se her Diplomatarium Norvegicum, I. No. 1118, jevnfør Langes Tidsskrift 5te Aargang, S. 115.
2 Vestfold indbefattede det nuværende Jarlsberg-Laurviks Amt med Sandsver, Eker og Lier.
3 Se ovenfor S. 47, jevnfør Finn Magnusen: om Runamo og Runerne S. 390—92, 495.
4 Vingulmark indbefattede Kysten fra Glommen eller maaskee endog fra Svinesvind langs
Christianiafjorden til Lier. Navnet betyder kun «Krat-Skoven» eller Vingel-Skoven. Man maa her ogsaa tænke paa
Paul Warnefrieds Vinili, Beowulfdigtets Wenlas, og paa Vinoviloth (Vinövilös) som Jornandes nævner ved
Siden af Finnerne, der ifølge Beowulfdigtet boede i Nærheden af Headhreamerne (Raumerne) ved Kysten.
6 F. Ex. «Frankrige» d. e. Frankernes Rige og i England de angelsaxiske Riger: Myrcena-rlce (Mercia),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
