Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
VIKEN
nemlig Raumarike, Ringarike og Ranrike. Disse «Riger» maatte saaledes antages
at have været erobrede fra ældre Besiddere, der neppe kunne have været andre
end sydøstenfra indkomne Gauter, hvis yderste Grændse mod Norden har været
Hedemarken. Det er derfor ikke uden Betydning, at Sagnet lader Nor her
allerede forfinde en bosat Konge, Rolf i Berg, hvis Kamp og Underkastelse maaskee
betegner Gauternes Kamp med Nordmændene og Undertvingelse ved dem.
Efterhaanden have de vel maattet vige ligetil Havet, indtil de igjen formaaede at holde
Stand nærmest Kysten, og vedbleve at danne en egen Hovedafdeling af Nationen
endog efterat de forøvrigt aldeles vare sammensmeltede til den samme nationale
Eenhed som denne1. Men halvdunkle Erindringer om hiin fjerne uroligere Tid
vækkes endnu ved det allerede ovenfor nævnte Skiringssal, med
Begravelsesstedet Skæreid2, Naboskabet med Rogerne eller Rygerne ved Rygjarbit, Nærheden
af den Vendelske Sø (Kattegattet), og den Elv, der begrændsede «Scatenauge»;
vi ledes hen paa Tanken om de til Syden udvandrede Skirer, Ruger, Viniler, Eruler,
og kunne ikke andet end tænke os disse Udvandringer i Forbindelse med
Rau-mernes Fremtrængen henimod Viken. Hermed stemmer det ogsaa godt, at vi
allerede hos Jornandes i det 6te Aarhundrede finde hine «Riger» omtalte3, ligesom
man heller ikke nogensteds i Norge sporer en saadan Vaklen og Ubestemthed i
Inddelingen, som i Viken, hvis vestlige Deel, det senere saakaldte Grønafylke,
der indbefattede det nuværende Bratsbergs Amt med Numedal, ej synes at være
bleven regnet som et eget Fylke førend hen i det 12te eller 13de Aarhundrede4,
medens tillige Forholdet mellem Vingulmark, Ranrike og Alfheime ikke synes at
have været ganske paa det rene, især da Benævnelsen Vingulmark senere gik
ganske af Brug, og afløstes af «Borgesyssel og Oslo-Syssel». Og charakteristisk
for en østenfra indkommende Befolkning, hvis Hovedsæde stedse var østenfor
Fjorden, maa det ansees, at Kyst-Egnene vestenfor denne betegnedes med Nav-
Beornica-rice (Bernicia), Deora-rice (Deira), West-Seaxena-rice (Wessex) o. s. v. I Norden gjorde man
Forskjel paa Svi-pjöö, Sveafolket, det egentlige Svealand, og Sviariki, Svenskernes Rige, d. e. Svealand,
Gautland og Finland tilsammen; saaledes og Noregsriki, Norge med Bilande, Danariki, det egentlige
Danmark med Bilande. Istedetfor riki sagde man ogsaa undertiden veldi, som Sviaveldi, Danaveldi, Noregsveldi.
1 Den nærmere Undersøgelse af disse Folkestrømningers Bølgeslag frem og tilbage i det sydlige Norge
vil i det Følgende, hvor Norges Oldhistorie behandles, blive anstillet.
2 Ifølge Yngl. Saga Cap. 49 blev Halfdan Hvitbein, Oplandenes Konge, begraven paa «Skæreid» i
Skiringessal. Saavel Skæreiö som Skiringessal minder om Paul Warnefrieds Scoringa og Scoeri, især da
det ingenlunde er afgjort, om man ikke rettere burde skrive Skæreiö. Det er i sig selv ej utænkeligt, at
Langobarderne eller Vinilerne allerførst kunne have fundet deres Vej til Vingulmark, og derfra videre til
Skiringssal og Rygjarbit, hvorfra de med Skirer og Roger (Ruger) kunne have sat over Søen til Jylland,
og her kæmpet med Vendlerne (Vandalerne hos Paul Warnefried).
3 Nemlig Raumariciæ, Ragnaricii.
* Endnu i den ældre Gulathingslov Cap. 315 omtales Grønerne (Indbyggerne af Grønland), kun som
Anhang til Vikverjerne eller Vikens Beboere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
