Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDSTAMMER
81
nene Vestfold og Vestmare, medens noget tilsvarende Austfold og Austmare ikke
findes1. Hvad der laa østenfor Fjorden, behøvede ej paa denne Maade at betegnes.
Forsøge vi nu i Korthed at sammenfatte Hovedresultaterne af de ovenfor
meddelte Undersøgelser om Maaden, paa hvilken Norge bebyggedes af
Nordmændene, maa det blive saaledes: Fra Amd i Haalogaland, hvor den første
Be-byggelse skede, udbredte enkelte Afdelinger sig til Naumdalen og Nordmøre,
medens Thrønderne bosatte sig omkring Throndhjemsf jorden i 8 Fylker. Hvad
Fællesnavn hine første Bebyggere af Haalogaland førte, lader sig neppe opdage, med
mindre man kunde antage, at Benævnelsen «Thrønder» i sin Tid har været fælles
for dem alle2. Fra Raumsdalen udbredte Raumer sig opad til Gudbrandsdalen og
videre langs Logen til Hedemarken og Raumarike, derfra til det sydlige Østerdalen,
det nordlige Vermeland, de egentlige saakaldte Alfheime, og vestover til
Hadeland, Ringerike, Modheim, Sigdal, overhoved til de nedre Dele af de Dalfører,
hvis øvre Dele udgjøre Valdres og Hallingdal. Fra Nordhordland udbredte Hørder
sig til Søndhordland, Søndfjord, Nordfjord, Søndmøre, Lom, Valdres, Hallingdal,
maaskee ogsaa til Numedal. Fra Egnen om Buknfjorden udbredte Roger eller
Ryger sig til Jæderen, Agder, Setersdalen og Thelemarken. Alle disse
Folke-afdelinger kom nordenfra, langs Kysten. Men sydøstenfra kom gautske
Vik-verjer og besatte Kysten fra Gaut-Elven til Rygjarbit, stødende sammen med
hine fra Norden kommende Folk, og tilsidst smeltende sammen med dem.
Hvorledes de forresten ordnede sig i Fylker og Thingdistrikter, vil i det
Følgende blive viist, hvor vi nærmere komme til at omhandle Landets ældste
Inddeling, hvorved der tillige vil komme til at kastes yderligere Lys paa hvad
vi her have udviklet.
12. Nordmændenes Navn.
Om man endog nok saa meget tvivlede om, at vore Forfædres første Besættelse
af Landet gik for sig i den her antydede Retning, saa maatte dog idetmindste
Navnet «Nordmænd» kunne bortfjerne denne Tvivl, især naar det sammenholdes
med den Maade at angive Dalstrøgenes og Elveløbenes Retning paa, som fra
1 Se især herom Langes Tidsskrift 5te Aargang S. 110 flg.
2 Thrønderne, J>rændr (eg. Jproendr) d. e. «de som trives», er ikke et Landskabsnavn, men et Navn,
der maa have været eget for Afdelingen, førend den bosatte sig i landet. Det er derfor ikke usandsynligt,
at den ogsaa kan have gjeldt for Helgelændinger, Naumdølinger og Mører, thi uagtet disse ikke aldeles
hørte til den samme Afdeling, have de dog altid i Sprog og Institutioner meget tilfelles med Thrønderne.
Navnet I>röndarnes paa Helgelands vigtigste Punkt synes og at antyde det samme. Thrønderne synes endog
at være nævnte i det angelsaxiske Vidsidh’s-Kvad: der omtales i v. 128: £>rowende.
6 — Munch: Det norske Folks Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
