Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
NORDMÆND
umindelige Tider har været den sædvanlige i Landet. Man er nemlig stedse gaaen
ud fra den Forudsætning, at Hoveddalenes og Hovedstrømmenes Retning gik
fra Nord mod Syd, og har følgelig betragtet alt, hvad der laa paa Vestsiden af
Vandskjellet eller af Fjeldfladens højeste Strøg, som om det laa nordenfor hvad
der er paa Østsiden. Derfor kjendte man heller ingen anden Hovedinddeling af
Norge efter Fjeldstrækningen, end i Nordenfjelds og Søndenfjelds; til det
Norden-fjeldske regnedes hele Vestlandet fra Sireaaen til Finmarken; det Søndenfjeldske
var kun hvad vi kalde Østlandet tilligemed den østlige Deel af det nuværende
Christianssands Stift. Endnu heder det at rejse nordpaa, naar man rejser lige i
Vest fra Valdres til Sogn; og en Mand fra det Nordenfjeldske, ligemeget om han
er fra Ryfylke eller fra Helgeland, kaldes af Østlændingen en Nordmand med
særeget Eftertryk paa «Nord». Naar vore Forfædre kom ned til Østlandet fra
Egnene ved Vesterhavet, faldt det saaledes af sig selv, at de kaldtes Nordmænd
af de gautske Folkefærd, som de allerførst traf paa hiinsides Fjeldet. Det var
saameget mere naturligt at benævne dem saaledes, som der endog ere tydelige
Spor forhaanden til at de i en meget lang Tid have opholdt sig ved Vesterhavets
Kyster, førend de trængte over Fjeldet ned til Østlandets videre Dale og til Viken.
I vort ældre Sprog, saavelsom i vort nuværende Folkesprog, kaldes nemlig endnu
Nordøsten landnorör, Nordøstvinden landnyröingr, Sydøsten og Sydøstvinden
landsuör og landsynningr, Nordvesten og Nordvestvinden ütnorör og ütnyröingr,
Sydvesten og Sydvestvinden ütsuör og ütsynningr1. Alt hvad der kom fra Øst,
betragtedes saaledes som kommende fra Landet; hvad der kom fra Vest, som
kommende ude fra Havet; Østen og Landet, Vesten og Havet, vare saaatsige
uadskillelige Begreber. Men dette passer kun til et Folk, der bebor en mod Vesten
vendende Kyststrækning, saadan som Norges. Ja det passer egentlig kun paa
Norges Vestkyst, thi om den ubetydelige Kyststrækning af Halland kan her ej
være Tale, endmindre om Jyllands af tydske Folkeslag beboede Kyst. Denne
Betegnelsesmaade af Himmelegnene finde vi nu ej alene udelukkende hos
Vesterhavets Kystbeboere, men endog som den ene brugelige i det oldnorske
Skriftsprog, ligemeget om den, der skrev, var en Østlænding eller en Islænding.
Beteg-nelsesmaaden maa altsaa have dannet sig ved Norges Vestkyst, og vore
Forfædre maa have holdt sig ved denne længe nok til at hine Ord ej alene kunde komme
op og blive brugelige, men endog slaa saa faste Rødder i Sproget, at de sidenefter
bibeholdtes i Egne, hvor de ikke længer passede til Lokalforholdene, som f. Ex.
paa Norges Sydøstkyst. Men dertil udkrævedes vist i det allermindste et Par
1 Se herom især Ivar Aasens Ordbog, og Finn Magnussen, om de gamle Skandinaviers Inddeling af
Dagens Tider, S. 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
