Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOREG R, NORDMENN, NORRCENN
83
Aarhundreder. I denne Tid var der Anledning nok for Nordens øvrige Beboere
til at lære vore Forfædre at kjende, og til saaledes at vænne sig til at kalde dem
«Nordmænd», at dette Navn tilsidst blev et Folkenavn, ved hvilket man ej længer
stedse havde den egentlige Betydning for Øje. Deres Land blev følgelig ogsaa
kaldet «Norörvegr», den nordlige Vej, thi det var for tyndt befolket, og
Befolkningen for lidet fast, til at man endnu kunde kalde det «det nordlige Land»; og
Ordet norrænn (egentl. norörænn), hvormed man oprindelig kun betegnede, hvad
der kom fra Norden — saaledes betegnes endnu Nordenvinden i det norske
Sprog1 — blev Folkets og Sprogets Navn, i samme Betydning som den, hvori vi
nu tage Ordet «norsk». Det synes at ligge i Sagens Natur, at de tre heromhandlede,
med hinanden uadskillelig forbundne Benævnelser, Norörvegr, Norömenn og
norrænn ej allerførst kunne være udgaaede fra vore Forfædre selv, men ere
opkomne blandt Syd-Skandinaviens gotiske Nationer, da disse lærte hine at kjende.
Hermed stemmer det ogsaa fuldkommen, at vi over hele Norden, idetmindste i
norske og svenske Oldskrifter, finde de egentlige Tydskere, den sydligste
Hovedgreen af den germaniske Stamme kaldte Suörmenn (sydlige Mænd) og deres Land
Suörvegir (de sydlige Veje)2. Disse Benævnelser anvendes saa udelukkende og
bestemt om det egentlige Tydsklands Beboere, at der, endog naar de forekomme
i sildigere Skrifter, ej er mindste Tvivl om, hvilket Folk dermed er ment; de ere
aldeles eenstydende med «Tydsker» og «Tydskland». Og de ere tillige saa ganske
tagne i Brug for denne Betydning, at endog den Dag idag i de Egne af Norge,
hvor «Nordmand» saa hyppigt bruges i den føromtalte Betydning af «Vestlænding»,
intet tilsvarende «Sudrmand» eller «Sør-Mand» findes til at betegne en «Østlending»,
hvilket man dog unegteligt kunde have væntet. Østlændingen siger at han rejser
«Nord», naar han rejser vestover Fjeldet; Vestlændingen at han rejser «Syd», naar
han rejser østover Fjeldet; men Østlændingen kalder Vestlændingen en
«Nordmand», medens Vestlændingen kalder Østlændingen en «Austmand». En
Sudr-Mand kunde han ikke kalde ham, fordi han da vilde komme til at betegne ham
som Tydsker.
Der er altsaa den største Sandsynlighed for, at begge Betegnelsesmaader, for
vore Forfædre efter Norden, og for Tydskerne efter Syden, er opstaaet hos de
gotiske eller skandiske Germaner, hvilke man altsaa i egentligste Forstand kunde
kalde Mellemgermaner, og at de begge vedbleve at være de brugelige i Norden,
fordi den gotiske Kultur havde slaaet for faste Rødder i Norden til at dens Lev-
1 Se Ivar Aasens Ordbog.
2 Suörmaör kaldes en Tydsker ofte i Sagaerne, Suörænir menn kaldes Tydskerne i det gamle svenske
Vestgøtalag. Suörvegir forekommer i de gamle Eddadigte f. Ex. Guörunarkviöa II. str. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
