Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
FINMARKEN
ninger og Virkninger ikke ogsaa maatte spores efter det egentlige Goterfolks
Forsvinden. Det er ogsaa let at forstaa, hvorfor just vore Forfædre, og ikke Sviarne
eller de Svenske, betegnedes saaledes. De Svenske havde stedse været Goternes
nærmeste Naboer, og vare rimeligvis komne over til Halvøen strax efter dem;
Goterne havde altsaa fra først af kunnet forfølge deres Spor og træde i nærmere
Forbindelse med dem1. Men der gik maaskee Aarhundreder hen, førend Goterne
bleve var, at et andet nordisk Folkefærd, vore Forfædre, havde sat sig fast paa
Halvøens nordvestlige Kyst. Vore Forfædre maa ligesom paa een Gang have
dukket op bag Fjeldet for Goterne, hvilke derfor ej kunde betegne dem bedre,
end ved at kalde dem Nordmænd.
13. Nordmændenes Udbredelse mod Nord. Finnerne.
Indbyggerne i det 6te Aarhundrede.
Vi have seet, hvor langt Nordmændene efterhaanden udbredte sig mod Syden;
det staar nu tilbage at bestemme deres ældste Grændse mod Norden. Denne
synes lige til langt ned i Middelalderen at have været Fjorden Malangen i det
nuværende Tromsø og Sen jens Fogderi. Hvad der laa nordenfor eller rettere
østenfor denne, regnedes ligesaavel som Skovegnene hiinsides Fjeldet til Finmarken,
der vel sidenefter betragtedes som en Deel af Norges Rige, men dog som liggende
udenfor Nordmændenes egentlige Hjem. Malangen er den første Hovedfjord
strax østenfor den store, af Hindøens Østkyst, Senjenøens Sydkyst, og af
Fastlandets, Roldens og Andørj-Øens veldyrkede Strande omgivne Vaagsfjord, hvor
Throndenes med sit Tempel allerede i den fjerneste Oldtid var de ældste
haaloga-landske Kongers Sæde og det fornemste Punkt i Landskabet Amd eller Ømd, som
hele dette Distrikt synes at have været kaldt2. Endog nu til Dags sporer man
ved at gjennemgaa Fortegnelsen over Gaardene i disse Egne en stor Forskjel,
baade med Hensyn til Navnenes Form og Mængde, naar man kommer hiinsides
Malangen. Endnu i det venlige Gisund er alt norskt, og Bebyggelsen den
sædvanlige Kystbebyggelse; hiinsides Malangen minde flere Navne om Finsken, og
Gaardene ligge mere spredt, ligesom om de vare Rydningspladse eller
Nybygger-steder.
1 Ved Østergautlands Kyster maatte Sviar og Gauter komme i umiddelbar Berørelse. Ogsaa finder
man en Steen med gotiske Rimer i Uppland (se W. Grimm, über deutsche Rimen S. 180, 183), og Sviarne
omtales hyppigt i Beowulf-Digtet, ligesom de og fra de ældste Tider stode i den nærmeste Forbindelse
med Gauterne.
2 I Yngl. Saga Cap. 33 heder det om Kong Godgest i Haalogaland, at han døde i Amd paa
Haaloga-land; i Olaf d. Hell. Saga hos Sn. Cap. 133 nævnes Amd paa Throndenes som den fornemste
Haaloga-lændings Bolig og Offertemplets Sæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
